Hekler Skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg synes det er et problem hvis du ikke kan se
> forskeller her.
> VFF er en MEGET lille fanklub, i 1. div. med
> adskillige forums. Der er ingen trafik fordi der
> ingen folk er, ikke fordi der modereres stramt.
> Sydsiden tilgengæld, modereres meget hårdt,
> heldigvis for dem er linjen efterhånden rimelig
> klar og derfor kan der i perioder gives lidt
> snor.
> Men der er jo ikke mere trafik fordi der modereres
> anderledes, vel.
Sammenligningen er dårlig, da den forudsætter at alt det der bliver skrevet på VFFs forum er kvalitet og det er det bestemt ikke og der i øvrigt bliver censureret voldsomt derinde. VFFs forum er dog et udemærket eksempel på et fodboldforum som ikke er befordrende og stimulerende for fodboldinteressen hos VFFs fans, der er simpelthen ikke nok debatter eller aktivitet derinde.
> Bif, FCK og AaB administreres altså noget hårdere
> end Ulvegraven er blevet den seneste tid. Men igen
> så handler det jo om at have en så stabil strøm af
> indlæg der bliver modereret at folk får en
> fornemmelse for linjen. Det er nemmere at håndtere
> enkelte smuttere hvis alle andre ikke bare
> udfolder sig i børnehave med det sammen "hvorfor
> må jeg ikke når han må"
Ulvegraven har jo netop tidligere haft et rygte for voldsom censur og for at udefrakommende automatisk blev smidt på porten når man undlod at lade sig begejstre af FCM. Nu bliver en del begreber hurtigt til forumsandheder, men når der er røg, har der som regel også været ild.
Jeg har endvidere heller ikke indtryk af disse debatfora bliver censureret så hårdt som du påstår. Jeg var da lige inde på BIFs forum tidligere i aftes og der er da masser af indlæg som kunne slettes, både ud fra din og min opfattelse.
Og igen tillader jeg mig lige at gøre opmærksom på at jeg ikke er tilhænger af totalt anarki og selvfølgelig mener Graven skal modereres, men jeg er bestemt ikke enig i den linie som Thomas Lund og vel også du foreslår. Jf. den tidligere debat i denne tråd, så er det altså ikke småting som skal slettes eller "censureres"
http://www.ulvegraven.dk/read.php?4,888 ... #msg-88896 og
http://www.ulvegraven.dk/read.php?4,888 ... #msg-88912
> Jeg er direkte uenig.
> Jeg mener at der læres dårlig debatadfærd, som
> kommer til udtryk ved at folk ikke kan forstå hvad
> de har gjot galt selvom de har fået det at vide
> flere gange.
Som jeg ser det, så er der en klar sammenhæng mellem alder og debatniveau herinde, den såkaldte Arto-faktor. Dermed ikke sagt at der ikke findes 15-årige der holder et højt niveau og 30-årige der holder et lavt, men er sikker på den er en meget beviselig sammenhæng. Det jeg har læst mig frem til, er at man med tiden bliver ældre og mere erfaren, efterhånden som man tillærer sig viden og bliver mere dannet. Den påstand er jeg ret så sikker på holder vand og ligeledes er jeg sikker på at folk med tiden vil formå at hæve niveauet og dygtiggøre argumenterne.
> Men det er jo netop ikke det forhold vi snakker
> om, nærmere 1 godt for 25 ligegyldige.
Arh, 4% fornuftige indlæg på Graven, så galt er det vist ikke
Jeg mener bestemt ikke at Ulvegraven holder et debatniveau som er under sammenlignelige fodboldforas, snarere det modsatte.
> Men den ene fornuftige debat efter den anden
> drukner pga. OT tråde der ikke bringer andet end
> emnet frem, og ikke afledte debatter som bliver
> afmærket og brugt, men bunker af onliners og
> indlæg der bliver citeret uden at blive brugt.
Så længe Off Topic debatten ikke omhandler nogle ligegyldigt personligt ævl, men er relateret til FCM, så kan den sagtens være på plads. Så længe folk sørge for at redigere overskriften, så ser jeg det ikke som noget problem. Tværtimod ville det være mere træls hvis man absolut skulle starte en ny tråd op hver gang man havde et enkelt spørgsmål..
Og at debatten drukner, syntes jeg altså primært skyldes den trådstruktur vi holder os herinde. At man skal åbne samtlige indlæg mener jeg er klart mere medvirkende til at blive frusteret over enkelte indlægs manglende niveau.