Brøndbys nedtur

Forum for fodbold der vedrører alle andre klubber
Vinding

Brøndbys nedtur

Indlæg af Vinding »

Hvad mener i der skyldtes Brøndbys nedtur?

Personligt mener jeg at det skyldtes at de jyske klubber er kommet ud i europa, så de selv kan holde på deres talenter.
Modsat hvad vi så for 10 år siden. For der tog alle de jyske talenter til Brøndby for at kunne komme videre til resten af Europa.

Brøndby spiller heller ikke som et fælles hold, og det har tydeligt kunne ses i de første kampe i år.

Mange klubber har formentlig også mistet respekten for Brøndby, og spiller i dag mere frit.

Jeg syntes at det er rigtig dejligt at vi ikke længere har de skotske tilstande hvor FCK og BIF spiller alene om mesterskabet. Nu skal FCK bare skubbes af pinden.

Vinding
Senest rettet af Vinding 26. sep 2008, 10:58, rettet i alt 1 gang.

Ravnen

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Ravnen »

Brøndby havde i mange år en helt unik position som den største klub, og red på bølgen efter de fantastiske europa-cup år.

Det der er sket de seneste år, er at udover FCK som har taget førerpositionen, så har flere og flere provinsklubbe fået styr på mange praktiske ting. Bl.a. ordentlige stadion, bedre sponsoraftaler osv. De har kort sagt hentet ind på Brøndby.

Hvor det før f.eks. var attraktivt at skifte til Brøndby, så vælger mange af profilerne nu Brøndby fra, samtidig er danske spillere steget en del i pris, alene de priser FCM sælger spillere til er over hvad Brøndby vil give.
FCK er den eneste klub der stadig kan hente profiler hos konkurrenterne (mest feederklubben Aab hehe)
Når det så samtidig går skidt resultatmæssigt, så kan Brøndby heller ikke tiltrække udenlandske spillere af en vis kaliber. Det er en ond cirkel.

Men ligenu og her, så er der for mig at se en klokkeklar løsning på deres problem. Fyr oldfundet Tom Køhlert. Morten Wieghorst kunne være en mulig træner for dem, han kender klubben men kommer alligevel udefra med friske tanker.
Jo længere de venter, des værre bliver krisen.

nybo

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af nybo »

tror det er den onde cirkel der kører nu, der gør det
synes de bør spille simple og velkendte 4-4-2 opstilling få at få en possitivisme og succes tilbage på banen..

derudover har de mangel på talent og bredde

på kort sigt at det nemt bare at pege på

afgang: Laudurp + faxe, Elmander, Agger, kahlenberg, skoubo
tilgang: meulensteen, sigurdson,peguoro, + 3 talentløse engelske spillere.

de solgte ud uden at købe ordentlig ind og mistede det, som er så vitalt på et presset transfermarket nemlig sportslige attraktivitet.

der er lang vej tilbage for dem

JesperFCM

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af JesperFCM »

Giver Vinding ret langt hen ad vejen.

Det er økonomi der har gjort forskellen. Brøndby har stået stille – De fleste andre har bevæget sig.

Ledelsen har taget for meget for givet og forventet at uanset hvem der spiller, træner eller er sportschef så er Brøndby så stor en klub at det skal nok gå.

Ledelsen – Per Bjerregaard – har gjort noget fantastisk arbejde i BIF. Men det blev grundlagt dengang klubberne fortrinsvist var drevet på amatørbasis. Nu er der altså tale om børsselskaber, forretninger der bliver drevet af professionelle bestyrelser der ønsker at gøre sin klub til både en vinderklub på banen og måske endda en pengemaskine udenfor, for at kunne tage større del i fremtiden.

Dansk fodbolds generelle opblomstring er der blevet lagt mærke til i udlandet - Det gør så at det ikke længere er så attraktivt for de gode spillere at komme til BIF.

F. eks. har Nicki Zimling (tidligere BIF) lige så gode chancer for at komme af sted til en udenlandsk klub fra Esbjerg end han havde i BIF, eller ved nu at vælge Brøndby som mellemstation.

Jeg tror ikke Brøndby kommer til at dominere dansk fodbold lige så meget fremover som de tidligere har gjort – toget er kørt fra dem. Andre klubber er tidligt ude efter talenterne, har opbygget fanskarer, sund økonomi, god ledelse, flotte stadions & sidst men ikke mindst gode udviklingsmuligheder – vi har f. eks flere landsholdsaktuelle spillere end BIF!

YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Muligvis når BIF ikke den gamle styrke som i 90'erne. Dengang var de helt suveræne. Men er enig med dig i, at en del andre klubber i DK har udviklet sig meget, i forhold til Brøndby. Men det ændre altså ikke på, at Brøndby IF vil komme tilbage igen, måske ikke i år, eller næste år, men de skal nok komme tilbage. De har stadig Danmarks bedste fans, og et flot og større stadion end resten af klubberne, uddover FCK.

Brøndby skal nok komme tilbage til toppen af dansk fodbold, omend ikke med den ligeså store overlegenhed som hidtil set. Det er bare et spørgsmål om tid, ligesom det også er et spørgsmål om tid, før vi ser AGF blandt toppen sammen med os andre. Desværre, for nyder nu at se de 2 klubber i bunden;)

Cortez

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Cortez »

Jeg vil ikke i dette indlæg prøve at forklare Brøndbys deroute. Istedet vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved nogle af de komentarer, som diverse FCMere er kommet med efter kampen i søndags.

At Thyge lige efter kampen får sagt noget i retning af, at han havde forventet mere af Brøndby, kan jeg leve med, Men nogle af de kommentarer der er kommet i dagene efter, er altså nogle jeg krummer tæer over.

I min optik burde FCMerne holde sig for gode til at "sparke til et hold, der ligger ned". Koncentrer Jer om at finde de positive sider af det fantastiske spil, I leverede i søndags fremfor at udstille Brøndbys fejl og mangler.

Det andet er mangel på format!

Cortez

Jean / BW# 1238

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Jean / BW# 1238 »

Vinding Skrev:
-------------------------------------------------------
> Hvad mener i der skyldtes Brøndbys nedtur?

Som medierne og Brøndby godt ved så er det primært mentalt at problemet ligger. Brøndby-ånden hvor Brøndby-spillere gik på banen og vidste man ikke kunne tabe er ved at dø... andre klubber spiller mere frit fordi de ved at Brøndby er mulige at slå.

Jeg tror ikke Brøndby kommer ud af krisen lige med det samme. Og jeg er faktisk ikke overbevist om at Lyngby ikke taber point i næste runde, men nu må vi se.

> Jeg syntes at det er rigtig dejligt at vi ikke længere har de skotske
> tilstande hvor FCK og BIF spiller alene om mesterskabet. Nu skal FCK bare
> skubbes af pinden.

Enig. Skotske tilstande vil alt andet lige være dræbende for interessen for fodbold.

Kent

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Kent »

Jeg tror, jeg har sagt det meste om min holdning til BIF og deres nedtur i forskellige indlæg i denne tråd: http://www.ulvegraven.dk/read.php?5,490 ... #msg-52259

Men hvis jeg skal samle op på det, så ser jeg deres problem være ledelses og kulturmæssigt. Brøndby var de første med prof-fodbold herhjemme i midten af firserne, og det lykkedes dem at tjene penge og holde skindet på næsen i en periode fra midten af firserne og frem til årtusindeskiftet, hvor alle andre klubber havde økonomiske og ledelsesmæssige problemer. Dengang var de visionære, og derfor havde de et forspring ift alle andre danske klubber, der gjorde at de var suveræne på banen, da de kunne tiltrække alle de spillere de ville grundet bedre økonomi. En positiv spiral, hvor god økonomi gav grobund for gode spillere, der så igen gav gode resultater og dermed god økonomi.

Fra årtusindeskiftet og frem er der dog sket en del i fodbold. Efterdønningerne fra Bosmandommen, gjorde at mange klubber blev mere professionelle på ledelsesplan, og man fik efterhånden luget ud i de fleste foreninsmennesker på bestyrelsesgangene. FCK er skoleeksemplet på dette, der med Don Øs indtog gik fra en underskudspræget og konkurstruet fodboldklub til en kæmpe underholdningskoncern. Men andre klubber er også fulgt med. OB, AaB, AGF og FCM har alle styrket sig ledelses- og organisationsmæssigt i perioden, og er i dag alle gearet til profesionel topfodbold.

I samme periode er der intet sket i BIF. Per B. sidder stadig på magten, som han har gjort i en menneskealder. BIF er hans livsværk, men faktum er, at BIF ikke er gearet til de konkurrencevilkår der er på fodboldområdet i dag. Det er bemærkelsesværdigt, at BIFs håndtering af den nuværende krise udelukkende handler om at søge tilbage til fortiden. De gamle Brøndby-dyder (presfodbold og 4-4-2), Brøndbyånden, Tom Køhlert osv. Der er altså INGEN nytænkning. Det handler om "back to basics" - tilbage til den opskrift, der gav BIF succes i deres guldalder fra midten af firserne og frem til årtusindeskiftet. Problemet er bare, at den opskrift ikke virker længere. Den er forældet. Konkurrencevilkårne er ændret.

Et eksempel: BIF havde i deres guldalder stor succes med at spille et højt presspil. Men i dag er BIF ikke de eneste, der er fuldtidsprofesionelle, og derfor er deres spillere ikke i bedre form end konkurrenterne, og derfor kan de ikke vinde det hele, ved at køre et presspil, som ingen andre kunne holde til. I dag kan alle andre holde samme tempo som BIF i 90 min. Illustreret i weekenden, hvor det er vores aggressive boldjagt og presspil, der i perioder foregår i et tempo, der stresser BIF.

Ergo mener jeg det er kulturen i BIF den er gal med. Hele tankegangen om "back to basics" er forkert. Det er ikke længere en sucesfuld strategi. Kulturændringer er dog ikke lette, og kræver normalt kriser, for at man indser det er nødvendigt. Indtil videre har BIF dog udvist samtlige tegn på manglende evne til kulturforandringer, da alle de ting, der har vist at de havde problemer (Møllestenens udmeldinger, udebanekompleks osv) er blevet bortrationaliseret, ignoreret eller fortrængt. Møllestenen havde ret, da han påpegede behovet for en udrensning - det er en af måderne at ændre kulturen på. Ud med Per N., Per B, Tom K. og andre kulturbærere, og ind med nye folk.

YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Jeg tror du har fat i noget af det rigtige. Men jeg tror også at det er sandt at Brøndby kan få meget svært ved at smide det ideologiske tankegods.

Vi har set Vejle som stadig ikke har fundet ud af at det er stupidt at bygge et splinternyt stadion inde midt i Nørreskoven, fordi VB i Vejle er blevet en mantra som man klamre sig til.

Imens man så prøver på atsamle alle de kræfter der er i Vejle siger man nej til et prøvekørt koncept med overbygning og massive mio. i ryggen .

I stedet blever Vejle nu overhalet af Klubber i nærområdet som de aldrig før har skulle slås med, og en del af de professionelle sponsore bliver væk fordi der mangler proffesionalisme på ledelsplan.

Jeg er også meget spændt på om det vil lykkedes AGF at rejse sig. I forhippelsen på at følge med de store købte AGF Atletion, en dødssejler der i hvert fald til en start har vist sig umuligt at tjæne penge på.

Hvad brøndby bør gøre skal jeg ikke lunne sige. men jeg tror ikke nødvendigvis man skal tage det som en selvfølge at de kommer med i toppen igen lige med det første.

Vinding

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Vinding »

Brøndby har vel heller ikke det samme brand længere. For få år siden havde enhver sportbutik i hele landet med respekt for sig selv en masse Brøndby udstyr. Dette ser man heller ikke længere i samme omfang. I dag har alle butikkerne deres egne lokale trøjer.

For få år tilbage gik der mange unger rundt i BIF trøjer i skolerne.
I dag har de heldigvis FCM tøj på :-)



Vinding

YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Vinding Skrev:
-------------------------------------------------------
> Brøndby har vel heller ikke det samme brand
> længere. For få år siden havde enhver sportbutik i
> hele landet med respekt for sig selv en masse
> Brøndby udstyr. Dette ser man heller ikke længere
> i samme omfang. I dag har alle butikkerne deres
> egne lokale trøjer.
>
> For få år tilbage gik der mange unger rundt i BIF
> trøjer i skolerne.
> I dag har de heldigvis FCM tøj på :-)
>
>
>
> Vinding

Der er vel heller ikke mange i regionen, som ikke ville føle sig snydt eller føle sig til grin, hvis de har købt en BiF-trøje, og efterfølgende opdaget at de kunne have fået en FCM-trøje til sammen pris.

Pacman

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Pacman »

http://www.bold.dk/nyt/?vis=71792

Ja det er ikke super positive nyheder der kommer fra pestegnen for tiden. Det kan da ikke kun være lønudgifter der er skyld i underskudet. For så er det sku 7 dyre spillere rent lønmæssigt hvis de skal have 9-13 mil.

Denis Egebæk

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Denis Egebæk »

der står jo også at det BLANDT ANDET skyldes øgede lønudgifter

Kent

Re: Brøndbys nedtur

Indlæg af Kent »

Ja, BIF er nu på vej ind i en dårlig cirkel, hvor de dårlige resultater giver færre tilskuere, færre sponsorer og dermed dårligere økonomi, så man ikke længere er så attraktiv for spillere.

Hvis de ikke får rettet op på skuden i år, og ender på en plads, hvor der skal spilles europæisk fodbold, kan deres position i dansk fodbold for alvor være truet. Det der kan redde dem i øjeblikket er at de har en stor pengetank. Hvis også svinder ind, så ser det skidt ud for dem.

Jeg kan se, at de i deres regnskab ikke har taget højde for yderliger forstærkninger, så hvis Køhlert gør brug af blankochecken, bliver underskuddet større. Desuden er deres trup oppe på 31 spillere, hvor målet er 24. Men det er vist ikke så let at komme af med spillere, når man spiller elendigt ;-)

Lauth

Re: Brønbys nedtur

Indlæg af Lauth »

sys det synt brøænby ik lægge i toppen for de har et godt hold.

de skal nok kom igen det håber jeg og tror

lauth

Besvar