Du vil gerne have en klar spillestil helt fra Guldminen til førsteholdet. Er det ikke netop, hvad vi forsøger ved at forfremme U19-chefen til assistent på førsteholdet? Henrik Jensen har gjort det supergodt først en kort periode på U17 og siden på U19. Han viser stort talent som træner, han har tidligere været i en af de største klubber i kvindefodbold i Sverige (som er noget større end herhjemme). Derudover kender han jo hele klubben fra ungdom til senior. Det gør Bo ikke, så han kan da netop være med til at indføre noget kontinuerligt med en fast spillestil hele vejen igennem.JBT skrev: ↑7. jun 2021, 21:56Spillestilen haltede sgu da i den grad under KA, fuldstændig som med priske på mange parametre. At han fik ok ud af er nok ift. forventningen til ham. Truppen dengang kan ikke sammenlignes, med den mere eksotiske (international mindset) og individuelle trup man har nu.
FCM har manglet en klar spillestil i rigtig mange år. Enten har det ene eller andet manglet, ift spillertyper, teknisk kunnen, genpres, etc.
På det punkt kan jeg godt misunde fcn og sif og fx bif denne sæson. Overvej hvor vilde man kunne blive hvis man kunne løfte en klar retning i flok, ud fra et klart guldmine mindset.
Det samme kan en lang række af de andre interne ansættelser. Det er da netop med til, at vi kan føre en meget stringent spillestil hele vejen rundt. Steinlein og Gravesen har begge været ungdomstrænere og indover akademiet i mange år. Nu sidder de i ledelsen og kan udstikke den retning, som de mener er den rigtige. De kan samtidig også være med til at implementere det, da de har erfaring med netop den del.
Hvordan skal en udlænding kunne gøre netop det? Du nævner selv BIF, da de hentede Zorniger ind fik de ganske vist en meget tydelig spillestil på førsteholdet, men det skete med en ekstrem syltning af ungdomsholdene, hvor han ikke ville tage talenter op, fordi de ifølge ham var for dårlige. Er det med til at indføre en fast spillestil gennem hele systemet?
Hvis vi henter en udlænding en, vil det formentlig være for en kort årrække, da vi vil være en trædesten til noget større, hvordan skal det være med til at sikre en udvikling af hele vores identitet fra Guldminen til førsteholdet?
Du nævner også FCN som et eksempel vi skal følge. Hvad er det de er lykkedes med? Det er at udvikle deres egne trænere, som kan udvikle klubben yderligere. Hjulmand var assistent i flere år, inden han tog over og førte klubben det sidste stykke til tops. Da han røg til Mainz hentede man folk udefra, og det gik elendigt. Hjulmand kom hjem, fik klubben på ret styr, og siden har Flemming Pedersen (fra egne rækker) taget over og ført holdet videre. Det er jo præcis, hvad vi har gang i? Ergo kan du ikke bruge FCN som rettesnor for noget vi skal følge, og så samtidig mener, at vi skal gøre noget andet.
Det er helt fair, hvis du mener, at vi skal hente et udenlandsk navn. Men så må du simpelthen bruge nogle ordentlige argumenter. Alt hvad du skriver taler jo for, at vi bør gå efter interne rekrutteringer.
Og lykken er jo ikke automatisk med et udenlandsk navn. Den seneste udlænding, der er hentet til Danmark er Cifuentes i AaB. Har han været en succes, der har taget ligaen med storm?
Ja, der har været succeser. Ståle i FCK som det mest tydelige. Zorniger tildels i sine første år, men han var ikke en langvarig løsning for Brøndby, da han tærede meget på sine omgivelser.
Vejle og Esbjerg har haft blandet fornøjelser med Sormani, Galca og Lammers.
Omvendt er der også typer som Moniz i Randers, Jacobs i FCK og Meulensteen i BIF, som jo ikke er noget vi bør sigte efter.
Som nævnt ovenfor hentede vi i vinter MacPhee fra Skotland som dødboldstræner. Han er samtidig assistent for det nordirske landshold. Og det virker ikke ligefrem til, at folk har hoppet rundt af jubel over den ansættelse. Jeg ved ikke nok om hans arbejde til at vide, hvor godt han gør det.JBT skrev: ↑7. jun 2021, 23:04Henrik Jensen er fint, men savner egentligt nok udskiftning på samme måde som i truppen evt blot at man tilførte endnu flere kræfter på trænersæderne, endnu flere spidskompentencer, udlændinge, der kan bistår sproget for taktisk forståelse, datafolk lånt i England der screener alt før, under og efter (gør man det idag virker det tydeligvis ikke) osv. Man burde ha en hel hær af seriøst udlærte folk med erfaring, for at være med på den bedste scene. Ja, det koster, ja det er at gamble med prisen, - sådan vil det være, men forhelvede hvor kunne det blive godt.
Derudover er der flere datafolk ansat, og der er også en konstant kontakt med Smartodds, som kan levere data fra Benhams virksomhed. Det har været meget rost af de forskellige trænere siden Benhams indtog i 2014. Helt i starten kan jeg huske, at der var snak om, at træneren i pausen af kampene fik en SMS med data på hvordan kampen var gået. Derudover vil jeg gerne vide, hvordan du kan konkludere, at det ikke virker, at man i dag får data? Du ved jo ikke, hvordan det ville gå, hvis vi ikke gjorde? Så var vi måske endt som nummer fire i den her sæson. Det er jo kontrafaktisk historie, så det ved vi ikke noget om.
Meget af det du efterspørger er altså til stede i dag.
Endeligt vil jeg også gerne vide, hvorfor du tror, at netop udenlandske trænere skulle være en fordel? Hvorfor er de bedre end dem vi har? Vi har i forvejen en lang række specialister ansat, så hvorfor er nationaliteten på dem så vigtig? Deres evner er vel det vigtigste?
Du skal tænke hele trænerstaben som en team, der skal performe bedst muligt med Bo som chef. Hvorfor bliver det bedre af syv forskellige nationaliteter på måske samme antal hoveder? Hvordan kan du konkluderer, at en totalt ukendt fra Spanien, Italien, England eller Holland skulle være bedre end dem vi har? Og hvorfor skulle de gide at tage til Herning?
Hele truppen er på ferie til den 17. juni. Må BS ikke også holde ferie? Og hvad han laver i hans ferie er vel ligegyldigt for hans arbejde? Jeg håber ikke, at din chef dikterer, hvad du bruger din fritid på.
Hvis BS gør sit arbejde ordentligt - jeg har ikke viden til at konkludere om han gør det eller ej - så burde alt andet vel være ligegyldigt?
Nu gik det lige udover dig, JBT, i denne omgang, men det er simpelthen trættende at se dine negativer kommentarer konstant, når du ikke har styr på dine argumenter. Det er helt fair, at du synes mange ting er for dårlige, men hvad gør, at du har set det klare lys? Hvorfor ved du absolut bedre end alle i klubben?
Endeligt så hænger dine argumenter bare ikke sammen. Jeg håber der kommer et ordentligt svar, for jeg er selv i tvivl om, hvad jeg synes om ansættelsen af Bo Henriksen. Men jeg bliver mere og mere glad for ansættelsen, når jeg læser interviews med ledelsen og ham selv, ligesom analyser fra dem der følger klubben tæt også er positive. Det tager jeg som et godt tegn.
Ansættelsen af Henrik Jensen er jeg tilgengæld meget positiv omkring. Alt jeg har hørt om ham er godt. Og så han har også tidligere været aktiv på Twitter, hvor han har delt ud af viden. Han virker som en gennemført god fyr, med en enorm viden og gode evner til at bringe de i spil som træner. Så på den måde passer han perfekt ind som assistent i det nye team, som jeg ser det.