Kent skrev: ↑24. jul 2020, 10:38
mousebreaker skrev: ↑24. jul 2020, 08:17
EsbenVest skrev: ↑24. jul 2020, 08:04
Hvis man synes, at det primære mål for FCM er at vinde det danske mesterskab (og det synes jeg), er det aldrig godt, at FCK kommer i Europa, for det gør kun FCK stærkere på den lange bane, at de får Europa-millioner.
Så jeg håber altid det værste for andre SL-hold. For det er relativt set det bedste for FCM.
Du kigger meget overfladisk på tingene. Og den sidste bemærkning er bare forkert.
Nej, den er indiskutabelt korrekt.
Bestemt diskutabelt.
Hvis du har en liga hvor alle hold konsekvent ryger ud af første runde i Europa, kontra en liga hvor alle hold kvalificerer sig. Hvilken liga tror du giver den bedste grobund for at skabe en god forretning, ikke bare for de hold der spiller europæisk, men også for de hold der ikke altid når adgangsbilletter til Europa?
Værdien på spillere, TV-aftaler, sponsorpenge m.m vil være en del større i den succesfulde liga, end i den elendige liga - også for de mindre hold. Når FCM vinder et dansk mesterskab i en liga med FCK, giver det vores spillere mere værdi end hvis ligaen var Horsens, Horsens, Horsens. Ligaen er som helhed afhængig af sportslig succes for at kunne profilere sig. Dårlig økonomi vil gøre det meget sværere at udvikle talenter.
Ville man kunne tiltrække de spillere man kan i dag, hvis ligaen var af førstnævnte karakter?
Det er selvflg oplagt at jo flere penge som FCK rager til sig i Europa, desto sværere bliver de at hamle op med nationalt. Derfor håber jeg heller ikke på CL gruppespil til dem, men jeg håber altid på EL-gruppespil og at de kryber videre derfra. CL er bare en anden størrelse økonomisk og forskellen på koefficient point er ikke tilsvarende stor.
Vi har brug for et lokomotiv i dansk fodbold - det har mere eller mindre alle ligaer - man kan så bare håbe at det kan blive os en dag. En af måderne hvorpå vi kan gå det sidste stykke, er at vi som FCN lukrerer på FCKs internationale resultater, og tager et direkte CL gruppespil eller to.
At håbe på at ingen danske hold klarer sig godt i Europa er snæversyn i min optik