Acebone skrev: ↑8. okt 2020, 20:55
UlveLars skrev: ↑8. okt 2020, 16:15
Ankersen nævner at vi ikke bød på Hiljemark fordi "vi har flere unge spillere på vej, som vi tror rigtigt meget på".
Nikolas Madsen er naturligvis den ene (og Torp er mig bekendt låst i Lyngby til næste sommer), så han må vel tænke på spillere som Oliver Sørensen og Antonis Martis?
Jeg synes godt nok, at der umiddelbart er et stort spring fra de to (hvis de er tiltænkt aflastende minutter i Superligaen) og så til en Hiljemark. Hvad tænker I?
Jeg tænker, du er nødt til at have Cajuste med i det regnestykke. Hiljemark er ikke en, du henter ind til bænken.
Som jeg hører Ankersens udtalelser, ville man ikke hente Hiljemark, fordi det ville æde (for meget) af Cajuste og Madsens spilletid. Dertil kommer så selvfølgelig skadeshistorik, lønpakke etc.
Jo, hvis du tager Cajuste med i gruppen af "unge spillere, som vi tror på og gerne vil give chancen", så giver det mere mening, men i mine øjne er han efterhånden en etableret spiller i start-11.
I februar nævnte Ankersen i tilsvarende podcast for vinterens transfervindue, at vi netop ikke havde købt en CM (Hiljemark), fordi vi havde købt en højre back - og der derfor ikke ville blive spilletid til Cajuste, som vi troede rigtigt meget på. Det gav god mening og var i mine øjne en fornuftig beslutning.
I seneste podcast nævner han så atter, at vi ikke køber en CM, fordi vi har "flere unge spillere på vej, som vi gerne vil give chancen". Og det var så her, at jeg studsede over, hvem de unge spillere kunne være ud over N. Madsen, for Cajuste er i mine øjne efterhånden meget mere end det. Og jeg vil være nervøs ved at give en spiller som O. Sørensen alt for mange chancer i efterået. Det har set for tyndt ud, når han er kommet ind, og det kan blive dyrt i SL, hvis vi tror alt for meget på ham - på nuværende tidspunkt. Jeg tror, spillere som ham og Martis skal have kontinuerlig spilletid på udleje inden de er klar for os.
Jeg er helt med på, at der er mange andre kombinationsmuligheder hvor fx Brumado, Kraev, Dreyer og Anderson kan komme i spil centralt, som der nævnes. Men nu nævnte Ankersen specifikt de her unge spillere, som man gerne ville give chancen, som årsagen til det manglende indkøb på CM.