Efter at være 'faldet i' og endnu engang have deltaget i en udsigtsløs 'debat' med unge Jonas fra Ålborg (på Bold.dk), som insisterer på at kende FCM bedre end selv den mest dedikerede FCM-fan og kende vore byer og egne bedre end selv den ældste hjemmefødning, har jeg lyst til at give et lidt anderledes indspark.
Hovedafsnittet bliver en historie fra halvfjerdserne, som jeg håber I unge ulve vil bruge tid på at læse. Det er en del af fortællingen om, hvorfor vi har denne rivalisering med Viborg.
Når ulve debatterer med fans af andre klubber, er der to esser der uvægerligt bliver smidt på bordet, når modparten er ved at gå tør for argumenter. Det første: FCM har jo aldrig vundet noget, det andet: FCM har jo ingen historie. Det første kan ret beset kun ændres ved, at vi vinder noget. Det andet - ja, se her:
Op gennem halvfemserne var der mange tilnærmelser mellem IfS og Herning Fremad. Ikast var dem, der friede. De søgte også på andre græsgange - i hvert fald i Silkeborg. Det gad SIF nu ikke, men det afstedkom, at de optog patent på navnet 'FC Jylland'.
Men så endelig i '99 sagde Herning Fremad 'ja' Ægteskabet blev indgået med lynets hast og barnet blev født efter en meget kort graviditet: FCM så dagens lys.
Det gav voldsomme rystelser i baglandet i både Herning og Ikast. Nogle blev så sure, at de forlod os for stedse. Men ægteskabet holder endnu. Nogle af de sure er kommet tilbage - og har overgivet sig!
Dette er jo essentielt for FCMs historie al den stund, at IfS som Herning Fremad er forældre til dette barn. Deres historie er derfor en del af FCM. I sin substans er det ikke anderledes end, når AaBs amatørafdeling inddrages i AaBs fortællinger om, hvornår klubben er stiftet og alt det der. Jeg kunne fristes til at sige, at AaB prof. er barn af en enlig mor, mens FCMs forældre skam er lovformeligt gift. Følger vi tankerækken må EfB således være resultatet af en gensplejsning i 1924. Hehe....
Godt, så er vi på vej tilbage i tiden, halvfjerdserne - nærmere bestemt en skæbnesvanger novemberdag i det herrens år 1973:
Der var kamp på Ikast Stadion. Storkamp! Tolvtusinde (!) tilskuere var der. Vi børn og teenagers blev sendt INDENFOR banderne, hvor vi skulle sætte os ned. Total uforsvarligt.
Det gjaldt oprykning til anden division i sæsonens sidste kamp. Modstanderen var Esbjerg og situationen var den, at Ikast skulle vinde, mens Esbjerg kunne nøjes med uafgjort..
Vi havde på den tid en angrebsduo i Ikast bestående af Anders Bjerregaard og Johny Østergaard. Landets bedste - lige til landsholdet mente vi. Gode i hvert fald og især var Anders vigtig for holdet. Som topscorer, anfører og KLUBmand.
Der blev fløjtet op og oh ve, inden længe var Bjerregaard skadet, og blev båret ud til behandling.Han var ude længe, meget længe. Inden han kom på banen igen var Ikast bagud med 0-3 - og løbet var kørt. Kampen blev tabt 0-5.
Efter denne massakre, blev holdet naturligvis skilt ad. Mange af de bedste søgte andre græsgange. Dog: især ét skifte smertede. Ja, det rystede IfS, ja hele Ikast: Anders Bjerregaard skiftede til - ja, netop Viborg FF, som på det tidspunkt netop spillede i anden division.
Bjerregaard var ansat som sagsbehandler ved Ikast Kommune. Jeg ved positivt, at der var borgere, der frabad sig at have ham som sådan efter den historie.
I øvrigt var det dengang som nu, at Viborgensere er nogle snobber - og det er langt værre, end at være bøsser, skulle jeg hilse og sige.
PS. Har jeg virkelig oplevet det? Ja, billetten til den fatale kamp, fik jeg til min femten års fødselsdag. Så kan I selv tælle og lægge sammen.
PSS. Historien er fortalt frit efter hukommelsen. Jeg tror det ikke, men der kan selvfølgelig være mindre hukommelsesforskydninger - men historien er ægte. Det ganske vist!
Fødslen, historien og rivalliseringen.
Re: Fødslen, historien og rivalliseringen.
Super spændende TAK
Dengang har det vel heddet 1., 2. og 3. division forestiller jeg mig
Dengang har det vel heddet 1., 2. og 3. division forestiller jeg mig
Re: Fødslen, historien og rivalliseringen.
Mange tak for førstehåndberetningen. Super spændende at kende sin historie, selvom jeg personligt har svært ved at svinge mig op til et hadforhold til Viborg. Dertil er de mig for ligegyldige.
/Cortez
/Cortez
Re: Fødslen, historien og rivalliseringen.
Altid sjovt at huske tilbage, til begivenheder der har printet sig fast i hukommelsen. Dertil også sjovt at høre andres og tak. Dertil skal det siges at du har oplevet "et par" gode gamle Ikast år mere en jeg selv, selvom jeg til tider føler mig gammel i gårde, som gammel Ikast dreng.
Har det på samme måde, de er mig ligegyldige og det til trods for at jeg har været en del af rivaliseringen, med Viborg siden længe før FCM. Men for mit vedkommende, var det som om at den rivalisering med netop Viborg blev lagt på hylden, da FCM blev til.Cortez skrev:selvom jeg personligt har svært ved at svinge mig op til et hadforhold til Viborg. Dertil er de mig for ligegyldige.
Re: Fødslen, historien og rivalliseringen.
Ja det var sgu sjovt. Jeg kom også på stadion som knejt, men kampen mod Esbjerg så jeg ikke. Kan dog stadigt huske to kampe fra sæsonen i 1978 (dengang fulge sæsonen kalenderåret). Da vi slog Aab hjemme (3-1) og så sæsonenes sidste kamp da IfS rykkede op i første division. For første gang nogensinde.
Anders Bjerregaard og Johnny Ø spillede faktisk stadigt for IfS dengang så det må have været senere Anders Bjerregaard rykkede til Viborg: http://www.fodboldhistorik.dk/Fodbold-h ... _78/78.htm
Anyway det vigtige er jo, at baggrunden for holdet i dag er to klubber Herning Fremad og Ikast FS som dengang elskede at hade hinanden og som så senere blev venner og stod sammen mod "de andre".
Faktisk så bliver jeg ofte irriteret af udtrykket "traditionsklubber" og særligt vendelboernes stædige fremhæven af dem selv. Faktisk så er det SELSKAB (alle hold i Suppen er selskaber) der i dag hedder AaB Sport en rekonstruktion af det oprindelige selskab, der blev stiftet da vi fik betalt fodbold i 1978. Det oprindelige gik reelt konkurs. De har forskellige investorer, også private - PÅ FULDSTÆNDIG LIGE FOD MED FCM osv.
/Lars - årgang 1964 så jeg er sgu næsten for gammel til at blande mig her

Aab er jo også en fusionsklub, mellem Aalborg Boldklub og Aalborg Fodboldklub tilbage i 1906.
Selvfølgelig tæller Ikast FS og Herning Fremad med i FCMs historie. Herning Fremad blev stiftet i 1918 og Ikast FS i 1935.
Selvfølgelig tæller Ikast FS og Herning Fremad med i FCMs historie. Herning Fremad blev stiftet i 1918 og Ikast FS i 1935.