oros skrev:Jeg har før haft 'sammenstød' med den unge Jonas - på Bold.dk. Jeg har besluttet at ignorere ham, andet er han simpelthen ikke værd.
Det er egentlig også det mest rationelle at gøre. Jeg kan bare ikke lade være, for jeg finder det så pokkers underholdende!
Det lykkedes at lokke jonas ud af busken, lad os se:
jonas386 skrev:Lokalrivaler rager mig et langt stykke, AaBs rigtige rivaler ligger alligevel langt væk, rent geografisk . Den der ser ud til at være tættest på er dog Hobro, men de siger mig ikke noget, og jeg håber sgu ikke AaB prøver med samme retorik som FCM omkring VFF kampene.
Det anede mig, at lokalrivalisering ikke er dit speciale. Hvis noget ikke kan overføres til AaB-termer, så er det som bekendt ikke værd at beskæftige sig med. Et sandt jonas386-faktum!
Ét er, at du ikke forstår det. Den slags kunne man rette op på. Noget andet er, at du ikke
vil forstå det, fordi du ikke kan lide FCM.
jonas386 skrev:Jeres spillere aner jo ikke engang hvorfor hadet eksisterer, og det gør i jo heller ikke selv, vurderet ud fra indlæggende her på graven.
De, der har været med siden Viborg lå regelmæssigt i suppen, vil vide hvorfor. Sjovt nok har de fleste af spillerne ikke været med siden den gang, men hvis du spørger Frank Kristensen, Kristian Bak eller Erik Sviatchenko, så ved de nok hvorfor.
Rivalisering er jo først og fremmest en fan-ting. Jeg forventer ikke, at Petter Andersson skal kende historien, men han må selvfølgelig gerne vide, at det er en kamp med noget ekstra på spil. Det burde så også stå rimelig klart, når man ser kulisserne til kampene.
Der var allerede en vis rivalisering mellem Ikast og Viborg (det skal siges, at dén rivalisering er fra før min tid). Spændingerne steg så betydeligt, da FC Midtjylland opstod. Pludselig var Viborg ikke den logiske storebror i området, og FCM var en trussel. Dertil kommer hele diskussionen om navnet (som Silkeborg også har forsøgt at hægte sig på, dog uden samme gennemslagskraft).
Somt helt ny klub med hjemmebane på Ikast Stadion, var tilskuertallene naturligvis ikke voldsomme, og rivaliseringen var ikke noget, Fodbolddanmark kunne eller skulle anerkendte som noget særligt.
I tiden med Ikast Stadion kom der allerede en del sammenstød og provokationer fra begge lejre. Meget af det foregik over nettet - den gamle version af Ulvegraven var lidt af en krigszone, når FCM-VFF var på tapetet. Episoderne med de to maskotter er meget sigende for den barnagtige stemning, der var omkring kampene. Det handlede om at overgå de andres provokationer hele tiden. Jeg husker også et banner med en hængt krokodille på Ikast Stadion.
Som de første sæsoner skred frem, stod det hurtigt klart, at FCM var ved at have indtaget Viborgs territorium. FCM endte konsekvent over Viborg, nogle gange kun med det yderste af neglene. Også en legendarisk pokalkamp, hvor Christian Magleby endte med at slå VFF ud med et drømmemål i de døende minutter var et sportsligt slag i hovedet på de grønne.
Retorikken fra FCM (bl.a. gennem Ørgaard) var naturligvis også en rød klud foran øjnene af Viborg. Man førte sig frem og ville det ene og det andet - selvfølgelig dybt irriterende for lokalrivalerne (den slags, der også er faldet AaB'ere for brystet). Da al snakken så manifesterede sig i form den første store, kontroversielle transfer mellem klubberne, gik det for alvor løs. Thomas Frandsen blev hentet til FCM og blev lagt for had i Viborg. VFF'ere vandaliserede i løbet af natten Frandsens have og smed VFF-bannere og bitre budskaber. Siden da har ingen af lejrene set sig tilbage, og tifoer og smædesange har altid kørt ekstra meget i de indbyrdes opgør.
Du kan med en vis rimelighed argumentere for, at det er Viborg, der har startet opgøret, men der stopper det logiske i din tankegang så også, jonas. VFF-fans angreb FCM ved enhver given lejlighed - på et tidspunkt kommer der en modreaktion, når sådan noget finder sted. Viborg var dem, man ville lukke munden på. Sæsonen 05/06 var således et sort kapitel, fordi VFF for første - og hidtil eneste - gang sluttede over FCM i tabellen. Dér var VFF'erne ikke sene til at erklære FCM for døde og begravede og en klub uden hverken fortid eller fremtid.
jonas386 skrev:Men ja, jeg kan godt se det må være sindsygt vildt at man endelig vinder over Viborg, det var jo også 3. forsøg efter 2 uafgjorte, så det må virkelig have været en vild oplevelse endelig at kunne slå rivalen fra Viborg efter så mange år uden succes. Jeg mener, seriøst, 6 år siden sidste 6 over den store rival fra domkirkebyen. Samme rival har jo så ikke vundet over jer i 8 år.
VFF's nedrykning var i første omgang en stor fryd, men det var med tiden lidt underligt at se dem rode så meget rundt i 1. division. Sangene havde dog bidt sig fast, og der kommer næsten altid et "Hader Viborg" undervejs i FCM's kampe - også selvom vi ikke spiller mod Viborg. Deres oprykning er noget, man har ventet længe på i begge lejre.
På nettet har det også været ret tydeligt, at Viborgs had til FCM ikke er blevet formindsket af, at de rykkede ned. Det morer mig i øvrigt, at FCV rykkede op sammen med Viborg, for i Viborg-terminologi hedder vi faktisk FCV (V for Vestjylland)! Det giver anledning til stor moro at se dem kludre rundt i det "ægte" og "falske" FCV.
jonas386 skrev:Jeg kunne forstå det hvis i havde et kompleks mod Viborg i AaBs parken kompleks hvor man ikke har vundet i jeg ved ikke hvor mange forsøg, og det er endda på trods af begge holdene har været i suppen hele tiden. Eller hvis FCM endelig vandt pokalfinalen efter utallige mislykkede forsøg, lidt ligesom vi har. Men come on, der er tale om et hold som har været i 1. division halvdelen af FCMs levetid, og som FCM forlængst har overhalet.
Det er netop her, du udstiller dig selv som komplet ignorant. Det handler ikke om, at vi skulle have et kompleks mod Viborg (selvom vi faktisk har spillet for mange uafgjorte mod dem for min smag - og de var de første til at bryde sejrsstimen på SAS Arena). Kernen ved hele rivaliseringen er, at den er
gensidig. Det er det, du ikke forstår, for sådan en rival har AaB ikke. Jovist, AaB og AGF er et traditionsrigt opgør, men det er ikke det samme. Jeres forsøg på at genopfinde det som noget særligt er faktisk noget af det mest kunstige, jeg har set længe.
jonas386 skrev:Men nej, jeg syntes stadig det er lamt i forsøger at køre det op som Danmarks næst største opgør når der absolut intet er at have det i
- I hader jo ikke engang Viborg, i vil gerne, for det siger Claus i skal, men udover det så har jeg ikke set en eneste FCM'er forklare hvor hadet stammer fra. Jeg kan forstå Viborg hader FCM, af en hel række grunde, men i hader dem jo kun fordi i hader jer.
Det forklarer jo også hvorfor der i fredags var næsten dobbelt så mange på lægterne ifht sidst i spillede mod VFF på viborg stadion.
Vi forsøger netop ikke at køre det op som Danmarks næststørste opgør, for det er ikke det, det handler om. Det er faktisk ret ligegyldigt, hvad københavnske journalister på Tipperen eller i BT rangerer opgøret som. Det handler om to fangrupperinger, der ikke kan fordrage hinanden, om lokal ære og om to klubber, der er hinandens store modsætninger.
Hvis du tror, Claus Steinlein har noget med noget som helst at gøre, er du simpelthen uden for rækkevidde. Rivaliseringen går længere tilbage end ham, og hans opgave er sådan set bare at lukrere på den i PR-øjemed, så klubben kan sælge flere billetter. Det bør være et incitament, der er til at forstå, også for en AaB'er.
Opgøret i fredags var storartet. Det var det, vi havde ventet på i de år, hvor VFF tumlede rundt.