Tak for et meget spændende indlæg, stoffer. Det har været lidt en øjenåbner for mig.Stoffer skrev: ↑5. jun 2020, 14:27Tak for et godt indlæg.SimonH skrev: ↑4. jun 2020, 16:40Det her skrev jeg 23. februar i år efter Hobro-kampen.
Fyring: Den manglende plan med bolden. Jeg har gennem en lang periode syntes, at vi har manglet en klar plan med hvad vi vil gøre med bolden kollektivt. Jeg synes altid, at vi vinder på individuel klasse (mabil tager en mand, Dreyer tager en mand, Evander tager en mand mv.). Når jeg ser FCK, så ved jeg hvad de vil kollektivt - ud på kanten med bolden og så indlæg til N'doye. Hvad vil vi? Hvad er vores plan, udover vores presspil, som er uden bold? Hvorfor går vores backs ikke i overlap, men lader kantspilleren klare det hele selv. Hvorfor slår Joel i hver kamp mindst 5 lange bolde henover midten i en stikning mod angrebet? Er det en plan, eller en mangel derpå? Jeg ser ingen generelle mønstre i vores spil ligesom eks. FCN. Jeg synes ofte at vi bryster os af, at vi er meget kollektive på banen. Det er i mine øjne dog kun uden bolden. Med bolden ligner vi Real Madrid under Mourinho - ingen plan blot med 11 klasse spillere som sikrer sejren. Hver gang vi for alvor møder gode hold kollektivt, så bliver vi kørt over (med undtagelse af FCK)
Min definition på chancer
Som i kan se i ovenstående afsnit, så savner jeg en klar plan med bolden hvorpå vi skaber vores chancer. Jeg medgiver at vi prøvede en masse indlæg i mandags, hvilket egentligt er en fin plan, hvis vi altså kan ramme spirrevippen Kaba.
Jeg savner at vi har en klar plan når evander får bolden på midten af banen...hvad skal han så gøre med den. Hvor er løbene henne. Noget der har irriteret mig i længere tid er planen med vores backs. Jeg syntes i alt for lille en grad at de bidrager offensivt. Der er nogle få løb engang i mellem, men jeg savner enten overlap eller at de går ind i banen. Det dur ikke at de bare står lidt bag deres wing (mabil+mikael), som så skal klare alt arbejdet. Vi skaber en enorm ulempe for os selv. Lad mig forklare. Når modstanderne i superligaen dækker op, så er det oftest med dobbeltdækning på siderne overfor os. Det betyder at vi skaber mindretal for os selv, når vi lader en person klare arbejdet i stedet for to. Et godt eksempel er især Joel og awers "samspil". Joel afleverer ofte frem i banen til awer, som så står overfor to modstandere (back og kant). Såfremt awer får bolden ind i feltet, så er indlægget ikke godt, fordi det selvsagt er svært at komme forbi to mand, og at han derved er presset i afleveringsøjeblikket. I alt den tid hvor awer kæmper for at komme forbi to mand, der står Joel og kigger fodbold. Han har ingen relevans på banen. Han forsvarer ikke. Han angriber ikke. Dette er ikke en kritik af Joel, han gør bare sit arbejde. Det er en kraftig kritik af trænerteamet for at tillade en så individuel måde at kreere chancer på. Det er komplet tumpet, at have 11 spillere på banen, hvis man ikke vil udnytte det faktum, at vi ofte kan dobbeltdække modstanderne i vores angrebssituationer, da vi har to kiggende backs. Såfremt Joel bare engang i mellem tog et overlap, han behøver ikke at få den, så vil det skabe mere rum for awer, som så vil få bedre mulighed for indlæg mv. Dette vil i sidste ende skabe chancer. Jeg har forståelse for, at det ikke er let, da vores spillere ofte bliver stillestående, da modstanderholdet ofte når hjem med 10 mand før vi får sat spillet. Vi skal simpelthen bare blive bedre til at have bolden på modstandernes sidste tredjedel. Vi spiller egentligt fornuftigt på både første og anden, hvor jeg mener at vi er i topklasse i superligaen (åbenlyst).
Så når jeg referer til reelle chancer, så betyder det måske snarere gennemspillede chancer. Et indlæg kan sagtens være en gennemspillet chance. Jeg vil bare ikke mene at de 100 indlæg mod horsens var gennemspillet. Joels tidlige indlæg var håb. Mabil var konstant omgivet af to mand uden en mand at spille sammen med. Hvis i vil se min definition på et godt gennemspillet angreb, så kig på Evanders afbrænder mod FCK i efteråret (jeg linker i slutningen). Det er et eksempel på at spillerne sagtens kan spilles i igennem. Det eksempel er måske ikke perfekt, da FCK var i et halvt tilbageløb. Sådan et mål kan dog sagtens lade sig gøre i etableret angrebsspil, hvis der rent faktisk er noget kant-backspil til stede. Det vil også gøre det langt lettere for evander at skabe plads for sig selv og de andre, modsat nu hvor vores spil bliver meget stillestående. Det er bestemt ikke hans skyld alene. Det handler om manglende løb og dynamik. Jeg er i øvrigt ikke enig i at der mangler dynamik på midtbanen. Vi har to dygtige spillere i evander og onyeka, som både kan drive bolden og lægge gode afleveringer og komme forbi en mand. I stedet mangler vi dynamik fra de resterende spillere på banen. Vi mangler især et trænerteam som går op i andet end "at skralde igennem", "at smadre i gennem", "at fighte" mv. Det kan vi sagtens vinde mesterskaber på, men jeg troede at klubben havde en større plan
OBS
Dette indlæg har jeg ikke skrevet, fordi vi har tabt en kamp. Så der frabedes kommentarer som "rolig nu, det er en kamp" mv. Det er noget som har stået på i en meget lang periode, og jeg synes det er så spild af talent i truppen. VI kunne blive så meget bedre, hvis vi rent faktiske havde planer med bolden. Derimod må i meget gerne have holdninger til mit skriv.
Link til FCK-kampen
Evanders chance kommer efter 50 sekunder (00:50)
https://www.eurosport.dk/fodbold/3f-sup ... ideo.shtml
Min analyse starter og slutter med presset.
Min fornemmelse er, at det store fokus på indlægsspil, manglende overlap, fokus på dødbolde alt sammen skal ses igennem et prisme der er genpres.
Lad mig forklare, det er efterhånden kendt stof, at omstillinger - og dermed et forsvar i ubalance - er helt centralt for at skabe chancer. Det har vi set siden barcelona blev væltet af tronen med netop fokus på pres og et direkte orienteret spil.
Mit bud - og det er ren spekulation - er, at Priske ønsker at tvinge modstanderen ud i situationer, hvor vi kan bringe et pres. Presset fungerer både som et offensivt og defensivt våben, så det tjener holdet på flere vis, når vi fastholder en modstander. Spørgsmålet er, hvordan tvinger man modstanderen i presfælder og forsvaret i ubalance. Første skridt er, at de skal være på bolden.
Det er derfor, jeg tror, at holdet er fokuseret på den individuelle aktion og de offensive aktioner som er kendt for at kræve høj volume men har lav effektivitet, særligt indlæg tænker jeg her. På den vis sikrer man et af to udfald, som man ønsker 1) aktionen er succesfuld og afføder en chance (af relativ lav værdi) 2) modstanderen kommer på bolden i eget feltet eller tæt deromkring, og det meste af vores hold er oppe på banen i en situation, hvor det er oplagt at starte pres.
Det er af samme årsag, at vi ikke ligner et Zorniger hold. Jeg forstår fcm presset sådan, at det i høj grad handler om at have et kontrolleret pres eller et pres hvor man er i balance (i det omfang man kan det i en pressituation).
Et mere ambitiøst angrebsspil med flere overlap, mere spil med udgangspunkt i zone 14 og halvrum, osv. det tømmer rummene centralt, fordi spillerne skal kunne modtage bolden og sideforskyde = mindre balance til at iværksætte presset. Derfor ser vi ikke masser af løb foran Evander mv.
Hvis nogle af mine antagelser er rigtige, så bliver vores (for jeg savner det også) forhåbning om mere gennemspillede chancer formentlig meget sjældent virkeliggjort, for det ville gå modsat af ønsket. Angreb mod et etableret forsvar er i sagens natur mere risikobetonet og ikke noget man ønsker at "investere" risiko i.
Det kuriøse i ovenstående er, at det er en grundlæggende meget risikoavers tilgang. Men det forklarer, hvorfor bruttotallene (her mener jeg differencen mellem vores faktiske scoret for/imod og xG) tilsiger, at vi vinder ved forsvar og ikke angreb. Og det stemmer fint overens med en analytisk tilgang - ved konstant at påvirke de offensive marginaler i egen retning med små og mellemstore chancer (op til 0,2 xG) og så ellers langsomt lade mariginalerne sikkert falde til egen fordel ved stort set intet at give væk, fordi man ikke investerer i angreb mod et etableret forsvar, men kun investerer når forsvaret er i ubalance = man presser, man står højt, MEN man er i balance. Så ender man med kampe, der hedder cirka 1,5 - 2 xg og holder modstanderen under 1 xg.
Det er måske nok alt for fabulerende, og det er lang forklaring for at ende ved min pointe: I horsens kampe var problemet ikke de offensive aktioner som sådan. Det var, at presset ikke sad skarpt nok. Horsens midtbane fortjener ros for deres indsats på bolden - og jeg ved det lyder mærkeligt, men jeg mener det.
Det stiller vel så endnu større krav til en stærk angriber (med en større scoringsprocent), når vi bevidst går efter chancer med xg omkring 0,2.
Taler det ikke får Ronnie over Kaba?