RandomHero skrev: ↑3. feb 2020, 14:02
@acebone bare fordi pengene ikke er et problem, behøves vi jo ikke købe spillere til 20-30 mil hver gang
Hvorfor vidste jeg bare, at dét modargument ville komme!
Og du har helt ret, det behøver vi ikke. Men selvom jeg sagtens kan se det fornuftige i hver af vores indkøb her i januar, så er der ikke rigtig noget, der giver mig en øget tro på, at vi kvaller til Europa denne gang. Det er virkelig ikke for at lyde som en forkælet fan - jeg prøver bare at forholde mig nøgternt til den målsætning, der hedder, at vi skal i gruppespil.
Hvis jeg skal være lidt krads, så er to af indkøbene danske spillere, der har rundet de 30, og som ingen ville have været sådan super overraskede over at se havne i OB/AaB/AGF. Igen, det betyder ikke, at Vibe og Schwartz ikke kan blive gode og vigtige for os. Jeg syntes også, Simon Kroon var den mest spændende signing, da vi hentede tre mand i SønderjyskE.
De andre to spillere har set lovende ud, men har begge været på vej i den gale retning i et års tid eller sådan. De skal have noget tid.
RandomHero skrev: ↑3. feb 2020, 14:02
Tænker en spiller som R. Schwartz har nogle fornuftige grafer i benhams computer
30 år, spiller for et bundhold, 12 mål i 20 kampe. Kan erhverves for 2 mil. Whats not to like. Vi kunne sagtens udleje brumado og købe endnu en spiller til 15 mil til angrebet, men det ville jo ikke være økonomisk ansvarligt. Her viser vi at vi bruger penge med omtanke og går efter den bedst mulige Deal.
Nej, vi skulle bestemt ikke ud at smide et tocifret millionbeløb for en angriber igen dette vindue. Det ville være helt skævt. Men jeg ville ikke have haft noget imod en seriøs investering i en central midtbanespiller. Det er det, vi har manglet, siden Jakob Poulsen begyndte at gå ned i kadence.
Jeg håber da af hele mit hjerte, at Cajustes store gennembrud kommer nu, og at Sårte Ronnie bomber os ud i Europa, men lige nu, så mener jeg, der mangler en brik eller to i puslespillet, før jeg for alvor tror på, at klubben kommer til at tage næste skridt op.