SL R28: Esbjerg - FCM

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Danand123
Indlæg: 828
Tilmeldt: 3. jun 2018, 22:10

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Danand123 »

Konsulen skrev:
7. apr 2019, 20:03
Jeg mener stadig, at ansvaret ligger hos KA. Jeg hørte engang en topchef sige, at “de fleste bliver forfremmet en gang for meget..” - og det er præcis hvad jeg tror er sket her. KA er er en dygtig træner, han kan sit kram, men han er bare ikke god nok til at være træner i en topklub med FCM’s ambitioner (hvilket Glenn forøvrigt heller ikke var). Det er ikke for at skyde på KA, for hvem ville i hans sted ikke sige “ja tak” når man blev tilbudt at stå i spidsen og et mesterhold? Sagen er bare, at her efte r vinterpausen har resultaterne vist, at han ikke har formået at være en “mestertræner”. I efteråret kunne han lukrere på Jess Thorups arbejde, truppen og holdet kørte mere eller mindre af sig selv, men efter pausen har han skulle træde til, at diktere spillet, spillerne, taktikken, træningen osv. - og der har han ganske enkelt fejlet.
Han bliver imidlertid reddet af, at han er “ den gode fortælling” for klubben. Han er beviset på, at klubben er selvforsynende med trænere, at klubbens DNA, klubbens profil og klubbens spillestil er så fasttømret, at en ungdomstræner uden problemer kan tage over. Den gode fortælling vil Steinlein og Ankersen ikke sætte over styr, så derfor er KA her også i 2020, uanset hvordan det går ( naturligvis så længe vi er i top 4-5) - det “ prestigetab” ønsker Steinlein ikke at tage....men det bliver KA ikke en succes af
[/quote

Jeg er også pisseskuffet....men vi stiller også store krav hele tiden. KA har tabt en kamp i din tid...og det til FCK på udebane.

Reelt spiller FCK heller ikke prangende. De har bare marginalerne. Reelt set kunne det ligeså godt være dem, som kun havde fået to point i de sidste to kampe og vi seks point. Og så havde vi første pladsen med tre points forspring.

Men jeg indrømmer det ser svært ud.

Brugeravatar
Lupus1999
Indlæg: 1855
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Kontakt:

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Lupus1999 »

FCK taber de næste tre kampe, og vi vinder de næste tre.

Så fører vi med 4 point halvvejs igennem slutspillet. 😉

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4143
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Ravnen »

Konsulen skrev:
7. apr 2019, 20:03
I efteråret kunne han lukrere på Jess Thorups arbejde, truppen og holdet kørte mere eller mindre af sig selv, men efter pausen har han skulle træde til, at diktere spillet, spillerne, taktikken, træningen osv. - og der har han ganske enkelt fejlet.
Det er præcist den samme fortælling der blev sagt om Jess Thorup de første år. Han overtog Glens arbejde og mange mente at successen i Europa League dermed også var Glens fortjeneste. Alligevel formåede Jess at blive mestertræner til sidst. Jeg tror vi også skal have samme tålmodighed med Kenneth.

Jeg har heller ikke opgivet noget som helst endnu, vi kan sagtens stå med mesterskabet igen til sommer, fem point kan blive en sovepude for FCK ganske som det var for Brøndby. Men det kræver jo at vi, FCM, træder i karakter nu, som vi gjorde for et år siden.

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3177
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Acebone »

Der er forhåbentlig ingen, der har givet op endnu, men vi er ved at være ved smertegrænsen for, hvor langt bagud vi kan være og stadig betragtes som en mesterskabsbejler. Taber vi flere point ift. FCK i næste runde, så ser det meget dystert ud.

Skulle vi ende med ikke at vinde mesterskabet, er det jo ikke ensbetydende med, at alt er lort, og at træneren plus halvdelen af truppen skal ud. Vi har nu i to sæsoner haft et virkelig stabilt og fornemt pointsnit, og hvis FCK så slår os i år, må vi jo også anerkende deres præstation og arbejde videre med det rigtig solide fundament, vi har i klubben. Det er ikke fedt at tabe et mesterskabsræs, men hvis man lige tager det hele lidt i helikopterperspektiv, går det jo heldigvis ganske godt for os.

Konsulen
Indlæg: 772
Tilmeldt: 8. aug 2011, 16:44

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Konsulen »

Det er ikke fordi vi ikke bliver mestre, at KA er en fiasko - det er måden vi bliver spillet ud af mesterskabskampen på, der viser, at han ikke har evnerne til en topklub. Han formår jo ikke at forløse gruppens potentiale...

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3177
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Acebone »

Konsulen skrev:
7. apr 2019, 22:42
Det er ikke fordi vi ikke bliver mestre, at KA er en fiasko - det er måden vi bliver spillet ud af mesterskabskampen på, der viser, at han ikke har evnerne til en topklub. Han formår jo ikke at forløse gruppens potentiale...
Kenneth Andersen er en forholdsvis ung træner, og jeg føler mig ret overbevist om, at han er i stand til at udvikle sig. Det tror jeg også er ledelsens strategi med den interne rekruttering - at vi kan fostre egne talenter på trænersiden også. Det er radikalt i en topklub, men man holder jo altså fast i, at trænerens rolle i fodbold generelt er overvurderet, og desuden performer vi på xG etc.

Det evige spørgsmål er jo også, hvem der skulle hentes ind i stedet - og som vil acceptere detailstyringen ovenfra. Solskjær er nok ikke på blokken længere...

Brugeravatar
HKP
Indlæg: 521
Tilmeldt: 16. jun 2009, 00:23

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af HKP »

Acebone skrev:
7. apr 2019, 22:35
Der er forhåbentlig ingen, der har givet op endnu, men vi er ved at være ved smertegrænsen for, hvor langt bagud vi kan være og stadig betragtes som en mesterskabsbejler. Taber vi flere point ift. FCK i næste runde, så ser det meget dystert ud.

Skulle vi ende med ikke at vinde mesterskabet, er det jo ikke ensbetydende med, at alt er lort, og at træneren plus halvdelen af truppen skal ud. Vi har nu i to sæsoner haft et virkelig stabilt og fornemt pointsnit, og hvis FCK så slår os i år, må vi jo også anerkende deres præstation og arbejde videre med det rigtig solide fundament, vi har i klubben. Det er ikke fedt at tabe et mesterskabsræs, men hvis man lige tager det hele lidt i helikopterperspektiv, går det jo heldigvis ganske godt for os.
Jeg synes du glemmer at dette er en sæson, hvor FCK har haft ulempen af at skulle spille hårde europæiske kampe samtidig med ligaen..... vi er laaaangt efter dem...

THenry
Indlæg: 1619
Tilmeldt: 5. jan 2015, 20:41

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af THenry »

Det er klart, at FCK står med de bedste kort, og vi har ikke råd til at tabe i Parken om 2 runder (vil ikke afvise, at 1 point kan være ok, så skal vi slå dem hjemme, og de skal smide points i nogle af de resterende kampe, hvilket sagtens kan ske), men det er jo også marginalerne, der afgør, at FCK rykker 5 point foran i dag.

Kadrii brænder en stor chancen lige inden Tverskov glider, og N'Doye dermed får en friløber ud af det blå og scorer det afgørende mål, mens vi dummer os i overtiden efter vi ikke magtede at score på 2 store omstillinger. Det kunne lige så godt have været os, der havde hentet points på FCK i denne runde, så der er bestemt ikke grund til at give op allerede nu!

Enig i, at hele snakken om, at skifte træner er direkte tåbelig. Det er slet ikke relevant. Og ja fundamentet ser heldigvis rigtig godt ud. Vi har en top 2-trup i DK, et velfungerende akademi, har haft stor succes på transfermarkedet, er interessant for brasilianske stortalenter og polske VM-spillere, kan sælge spillere dyrt til udlandet, og har aldrig haft bedre økonomi. Derudover performer vi rigtig stærkt på nøgledata, så helt skidt ser det ikke ud, selv på en dag, hvor vi alle er i kulkælderen efter en dum afslutning i Esbjerg!

mousebreaker
Indlæg: 3446
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af mousebreaker »

Acebone skrev:
7. apr 2019, 22:35
Der er forhåbentlig ingen, der har givet op endnu, men vi er ved at være ved smertegrænsen for, hvor langt bagud vi kan være og stadig betragtes som en mesterskabsbejler. Taber vi flere point ift. FCK i næste runde, så ser det meget dystert ud.

Skulle vi ende med ikke at vinde mesterskabet, er det jo ikke ensbetydende med, at alt er lort, og at træneren plus halvdelen af truppen skal ud. Vi har nu i to sæsoner haft et virkelig stabilt og fornemt pointsnit, og hvis FCK så slår os i år, må vi jo også anerkende deres præstation og arbejde videre med det rigtig solide fundament, vi har i klubben. Det er ikke fedt at tabe et mesterskabsræs, men hvis man lige tager det hele lidt i helikopterperspektiv, går det jo heldigvis ganske godt for os.
Meget enig med det sidste. Det betyder dog ikke at man ikke må/kan forholde sig kritisk til den kvaliteten af spillet. Jeg har ikke set dagens kamp, men jeg er godt nok rystet over at vi er så dårligt sat sammen og udviser så store tekniske mangler som vi har gjort i de senere kampe. Det burde ikke være muligt tidspunktet af sæsonen taget i betragtning.

Mit succeskriterie for sæsonen er stadig et snit på to point. At vi har 2,2 i snit med det spil vi leverer, er på samme tid fantastisk flot og dybt foruroligende. Det sidste er rettet mod superligaens kvalitet.

Mine øjne er rettet mod august og hvordan vi ser ud der. Ser dog gerne et trofæ undervejs, får vi ikke det, er alt godt igen med et EL gruppespil. Det er for mig det vigtigste grundet omstændigheder med koefficienterne, men det er så en helt anden diskussion.
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

Konsulen
Indlæg: 772
Tilmeldt: 8. aug 2011, 16:44

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Konsulen »

Selvfølgelig skal så jammerlig en indsats både på og udenfor banen da ikke blot medføre lidt trækken på skuldrene fra fans og tilfredshed med “2,2 point i snit”... - når klubben samtidig har en ledelse der sætter så store mål for klubben og dens resultater. Spillet på banen skal da følge udmeldinger, elllers virker de jo som......luftkasteller. Vi fans har da lov til at være dybt kritiske overfor de svingende resultater, hvis Steinlein virkelig mener, at FCM fremover skal være et lokomotiv i ligaen

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3177
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Acebone »

HKP skrev:
7. apr 2019, 23:20
Acebone skrev:
7. apr 2019, 22:35
Der er forhåbentlig ingen, der har givet op endnu, men vi er ved at være ved smertegrænsen for, hvor langt bagud vi kan være og stadig betragtes som en mesterskabsbejler. Taber vi flere point ift. FCK i næste runde, så ser det meget dystert ud.

Skulle vi ende med ikke at vinde mesterskabet, er det jo ikke ensbetydende med, at alt er lort, og at træneren plus halvdelen af truppen skal ud. Vi har nu i to sæsoner haft et virkelig stabilt og fornemt pointsnit, og hvis FCK så slår os i år, må vi jo også anerkende deres præstation og arbejde videre med det rigtig solide fundament, vi har i klubben. Det er ikke fedt at tabe et mesterskabsræs, men hvis man lige tager det hele lidt i helikopterperspektiv, går det jo heldigvis ganske godt for os.
Jeg synes du glemmer at dette er en sæson, hvor FCK har haft ulempen af at skulle spille hårde europæiske kampe samtidig med ligaen..... vi er laaaangt efter dem...
Nej, det glemmer jeg ikke, men vi kan jo ikke ændre på, hvordan FCK gør det. Vi performer både på resultater og de bagvedliggende stats, som vi ved, ledelsen vægter højt.

To scenarier:

1) Klub X spiller en god sæson, der er omkring et forventet pointsnit for en mester. Klub Y spiller en endnu bedre sæson og vinder.

2) Klub X spiller en lige så god sæson som i ovenstående eksempel. Ingen andre når helt det niveau, og derfor vinder Klub X.

I begge scenarier er det præcis samme præstation, men forskelligt udfald. KA og truppen skal jo ikke nødvendigvis måles på, om FCK er foran. Man kan også anerkende modstanderen.

At hverken FCK eller FCM har virket helt skudsikre spillemæssigt, det er så en anden side af sagen.

Danne
Indlæg: 59
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Danne »

Sejrene er kommet, selvom spillet i perioder ikke altid har været godt. Har dog altid sat med fornemmelsen af, at vi har et ekstra gear. Derfor er det skuffende, vi ikke viser det. Håbet var at kynismen blev fundet frem her i mesterskabsspillet, men det må vi bare konstatere, at den ikke er.
Stimen skal startes på søndag, ellers kan det være forbi før det for alvor blev sjovt.

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4143
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Ravnen »

Vi har uden tvivl et gear eller to mere. Jeg håber ikke det er mæthed i truppen som er årsagen til at vi ikke giver fuld gas. Vi skal stadig kæmpe, vi virker alt for passive i store dele af kampene, som om "det nok skal komme af sig selv".
Måske er det på tide at give nogle reserver et par chancer, så de faste folk ikke føler sig for sikre. Tychosen, Sparv, Okosun ville være oplagte at bringe mere i spil.

Bobar
Indlæg: 95
Tilmeldt: 27. jun 2009, 08:20

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af Bobar »

Hej alle
-og øv, en mavepuster de sidste par kampe i ligaen.
Som jeg ser det har vi et problem på midtbanen, hvor Jacob Poulsen synger på sidste vers. Dog er det tydeligt at han stadig har overblikket og finder de gode/rigtige positioner på banen, men kroppen virker nu så langsom at det bringer "minder" tilbage til Van Der Vaart.
Han bliver tit overrendt og mister derfor vigtige bolde på midtbanen. Ift. mesterskabs-kampen er han selvfølgelig qua sin rutine selvskrevet, men man får altså lidt dårlige nerver under kampene, da modstanderne også er begyndt at gå hårdt til JP.

Men vi skal vel også tænke frem til evt. EL gruppespil i efteråret og finde et setup her.
Evander bliver brugt forkert efter min mening og skal klart længere frem på banen, hvor han jo vil være sindsyg farlig, så måske en 3 - 5 - 2 opstilling kunne gøre noget, hvor Sparv eller Onyeka/Okosun kunne blive bragt i spil defensivt, mens Evander kunne komme længere frem Hvad tænker I?
KA virker som en træner, der vil have mere spil langs banen (ikke altid let at se), men måske mange af spillerne ikke passer ind i det koncept? måske en 4 - 3 - 3 kunne gøre noget her, da vi har en del offensive spillere på holdet, og vores spillere er jo vant til at flytte positioner lidt i forvejen, så vi ville blive meget mere bevægelige i vores spil, hvor vi, i fx Esbjerg stod meget og ventede på afleveringer i stedet for at opsøge afleveringerne og hvor bolde langs jorden kan blive et tema. (Paul Onuachu bliver jo nok solgt) Så måske KA strategi kan få lov at udfolde sig endnu mere uden den lidt "Strategiløse" strategi med høje bolde på Paul.

Kurzawa var efter min mening også savnet i Esbjerg kampen, hvor vi i den grad savnede nogle gode boldspillere. Alene det overblik han har og gode indlæg han laver, ja så overstråler jo langt MDH for tiden. Han er vel heller ikke polsk landsholdspiller for ingenting eller?
meningen med dette indlæg er faktisk ikke at kritisere holdet, men mere se realiteterne i øjnene.
Jeg tror stadig på guld.
Jeg tror at KA er den rigtige træner, selvom han kan virke lidt konservativ i forhold til opstilling, udskiftninger mm.
Jeg ved at når FCM spiller op til deres bedste kan ingen, ingen! i ligaen vinde over dem.
Uanset hvor vigtig JP er for holdet, omklædningsrummet osv, så er hans tid som topspiller tæt på slut... måske en rolle omkring holdet efter karrieren er forbi kunne være noget? - Og lad os ikke glemme hvad han har gjort for holdet, hvilket niveau han har spillet indtil denne sæson og lad os hylde en stor stor spiller, som har betydet utroligt meget for FCM.
Men flere Kampe på niveau med Esbjerg-kampen, ja - så er Guldet væk.
Jeg er træt af kampen i går + FCN kampen og tror det bliver kanonsvært i de sidste kampe.
Er jeg helt væk i mine betragtninger? er jo ikke træner, men ser mange forcer i holdet som ikke bliver udnyttet optimalt.
Forza FCM

6256
Indlæg: 295
Tilmeldt: 24. apr 2010, 11:39

Re: SL R28: Esbjerg - FCM

Indlæg af 6256 »

Bobar skrev:
8. apr 2019, 16:31

Jeg er egentlig meget enig i dine betragninger og mange af de andre betragtninger herinde i tråden.
Som jeg ser det, så er vi og vores taktik ved at være læst af de andre modstandere, eller også formår vi simpelthen ikke at sætte tempoet højt nok til at spille os ud af deres pres.
Som jeg ser det, er vi ganske enkelt for tyndt besat inde på midten, og derfor er de for lette at lukke ned, og så bliver der lige pludseligt langt mellem kæderne (tit rykker Evander også meget langt frem) og vores backs får ligeledes svært ved at komme frem ad banen, som de ellers plejer, fordi bolden ofte er nødt til at blive spillet bagud i stedet for, at de kan komme i et løb. Sådan en som Joel, har vi jo heller ikke set meget til i foråret, ligeledes med MDH.
Og lige nu har vi åbenbart ikke modtrækkene til at løse det, som KA også meldte ud tidligere i dag, hvilket jeg synes virker rimelig skidt, for så er den taktiske værktøjskasse da ikke stor. Men hvis spillerne heller ikke leverer og har en ringe attitude og form, så er det som træner også svært at gøre noget, men der er efterhånden flere, der skal til at steppe op!

Besvar