Om det mentale:
Jeg medgiver gerne, at det mentale er en fælles præstation spiller og træner imellem og hver især for den sags skyld, så det kan godt være at jeg selv er en anelse hård ved KA. Det er trods alt også en kæmpe trup af spillere han råder over, der alle gerne vil vise deres værd på førsteholdet, og det skaber utvivlsomt også nogle spændinger i kulissen.
Om det spillemæssige:
Jeg ved ikke om at jeg er kommet til at give det indtryk, at jeg ikke føler/kan se at spillestilen har ændret sig under KA i forhold til Thorup. Jeg har godt lagt mærke til at spillet har udviklet sig fra de lange højre bolde på Onuachu, til at være mere jordnært.
Med det i mente virker det ikke til at spillerne har været gode til at komplimentere hinanden i den opbyggende proces, og dette synes jeg specielt er evident på den sidste tredjedel af banen, eller i forbindelse med de dybe stikninger eller mangel her på. Summasummarum, spillet i dets nuværende form går en anelse for langsomt.
Om skylden, for de tendenser jeg synes at se, så primært skal placeres hos trænerteamet, skal jeg nok lige bruge et par ekstra kampe til at revidere.
Om valg af spillere og formationen:
I forhold til Jakob Poulsen, så jeg gerne at han blev anvendt mere som rotationsspiller, når kampene eventuelt skulle køres hjem på routinen. Som ben2han skriver, så valgte FCK eksempelvis samme rolle til William Kvist, der til trods for også at have været en afgørende faktor for sit hold (i tidligere sæsoner) har fået denne rolle.
I forhold til alternativer på den position, så synes jeg at Evander har vist sit værd på den centrale midtbane position. Det er vel egentligt den eneste position han har spillet godt på? Samtidig vil det på nuværende tidspunkt være en fornuftig idé, at sammensætte et hold, der forhåbentligt kan spille os i et europæisk gruppespil.
Med Onuachu derimod, medgiver jeg at planen er at få skudt ham af til sommer, så desto mere spilletid desto bedre. Dog forstår jeg ikke helt den rolle han umiddelbart skal spille i det nuværende setup. I min optik, er det fejlagtigt at have ham alene på toppen, da han ikke har farten til at være gennembrudsspiller. Hans kvaliteter ligger i at være sidste mand på bolden i forbindelse med indlæg, og sit hovedspil. Han besidder selvfølgelig noget tektik (selvom at det engang i mellem minder om Bambi på glat is), men hans egentlige styrke er sin fysik og højde. Jeg tror derfor at det ville gavne med en ekstra mand på toppen til at supplere ham.
I forhold til formationen, så er jeg af den overbevisning at træerne ikke vokser ind i hilmen. Samme scenarie udspillede sig eksempelvis i Chelseas 17/18 sæson, hvor de sæsonen for inden havde mønstret fantastiske resultater med en 3-4-3 opstilling, og sæsonen efter gik luften ud af ballonen. Samme scenarie har indtil videre udspillet sig i vores forårssæsonen. Jovist, er der mange spillere der ikke har præsteret, men det er vel en smule mærkværdigt at de alle de offensive kræfter (Onyeka til dels undtaget) underpræsterer på samme tid.
Om klubbens målsætning og økonomi:
Der er vi så absolut enige. Nogle ting er bedre at holde bag lukkede døre.
I forhold til, hvorfor sådanne udtalelser kommer til at påvirke vurderingen af KA er selvfølgelig en kombination af fanskaren og spillerne. Jeg tror ikke at vi skal være blinde for, at spillerne selv er tilbøjelige til at følge med i mediecirkusset, og at spillet uden for banen, selvfølgelig også har en indflydelse på spillet på banen.