Energi, Spillet og Opstilling

Om FC Midtjylland og Black Wolves
henker
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 13. sep 2009, 09:35

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af henker »

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superli ... ionsskifte

nu ved vi at KA vil nøjes med en defensiv midtbane - og det ser også ud til at onyeka og Evander er fast mand hos KA... det bliver vis nok til en 3-5-2 offensiv formation med winger i angriber... hvilket jeg aldrig har set før.. mon den er en genialt ?? det ved jeg ikke - men jeg synes at kunne se statistiske tal viser at winger med i angriber er ikke noget succes rate efter at winger flytter frem til angriber..
det kunne man også se på okosun´s statistiske i de tre sidste kampe har bare gået nedad bakken...

mousebreaker
Indlæg: 2936
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af mousebreaker »

Jeg var i hele foråret en fortaler for at vi skiftede til en 3-5-2 formation for at give Evander bedst mulige arbejdsbetingelser. Det giver dog også nogle udfordringer som jeg godt kunne tænke mig at diskutere.

1) Dødbolde
2) Kanterne
3) Overordnet langtidsstrategi og trupsammensætning

1) Jacob Poulsen har i hele 2019 (pokalfinalen undtaget) været under sit sædvanlige høje niveau, hvor specielt hans dødboldserver var af skuffende kvalitet. Noget vi faktisk ikke før havde set fra flødeføden. Nu er det ikke sådan at jeg tror på at kaptajnen fra den ene dag til den anden er blevet dårligere til at sparke til en fodbold der ligger stille, så jeg tænker han sikkert vender tilbage til sit sædvanligvis høje niveau på den front. Nu er Jacob blevet henvist til bænken for at give plads til en dynamisk midtbane hvor Evander og Onyeka synes at være de to første brikker på holdkortet. Onyeka som manden med de store lunger der er uvenner med bolden og Evander der er alt andet end uvenner med bolden. Det efterlader en plads på midtbanen hvor Ayo og Sparv har fået spilletiden. Derfor er det Evander der server dødboldene med meget svingende kvalitet. Min påstand er at en Jacob Poulsen som vi kender ham ville kunne hæve vores expected goals per kamp betragteligt - måske i omegnen af 0,3-0,5 hvis vi kunne få ham tilbage i sin gamle form. Jeg er klar over at Evander lige har sparket to gode hjørnespark og et godt indlægsfrispark som sejlede i mål pga en gigantisk målmandsfejl, og derfor er der nok mange der synes jeg er gal i låget når jeg postulerer at Evanders dødbolde ikke er up-to-par ifht hvad vi er vant til, men jeg synes der er for langt mellem snapsene og for lidt fart over indlæggene (kan være bevidst taktisk fra bænken) og for lidt teknik over de direkte frispark.

Når vi engang er færdige med kvalifikationen til EL (tænker desværre efter 15. august) så kunne jeg godt tænke mig at se Poulsen få tid som 3. mand på midtbanen, selvom jeg godt ved der er splinter der skal trækkes ud af måsen og rust der skal bankes af. Vores dødbolde er bare en vigtig del af vores succes og det starter med serverne. Jeg mener ikke at Evander er helt klart der endnu. Slet ikke på direkte frispark hvor han på sine forsøg ikke ligefrem har imponeret.

2) Kanterne kan hurtigt blive et problem. Vi har to fantastiske kanter i Wikheim og Mabil og et par unge tyre i Gustav Isaksen og Michael Anderson på vej, samt et væld af kanter på udleje. Men i vores nuværende system har vi ikke brug for kanter. Hvis vi antager at Sory Kaba er pengene værd og Brumado får hul på bylden så ser jeg absolut ingen grund til at de to ikke skal starte inde - det skulle da lige være Artem Dovbyk som sagtens kan blive en værdifuld joker. Jeg har i hvert fald en tro på ham. Vi har altså noget der nemt kan udvikle sig til at blive 3 topangribere hvilket vil betyder ca nul spilletid til kanterne - i hvert fald i startopstillingen.

Netop kantspillet har længe været en fast og meget vigtig del af vores spil. Nu fjerner vi alt det for at gøre plads til en ung 21-årig brasilianer! Den vej igennem håber vi at kunne bryde op med det faktum at vi nærmest ikke skabte noget ned gennem midten. Lige nu er det nærmest omvendt - Evander søger alt for meget Brumado i småspillet omkring midten og overser en masse gode muligheder for at spille bredt til wingbacks som er stødt med frem. Vi får derfor en masse små lækre brasserdetaljer at se, men stort set intet fører frem til bare små chancer. Spillet bliver hurtigt for langsomt og det ender med tomgang foran modstandernes felt.

Hvad gør vi for at løse kant-problematikken?

3) Vi er nu i gang med at omlægge vores spil så vi kan udnytte Evander bedst muligt. Det betyder et systemskifte med den tid det nu tager at implementere og en trupsammensætning der ret beset ikke er helt optimal i forhold til dette. Vi har som nævnt i punkt 2 en masse kanter og vi er svagt besat på wingbacks og midtbanen kunne også nemt blive et problem hen ad vejen. Vi har 5 spillere til 3 pladser. Sparv og Ayo har haft flere skader og kaptajnens dåbsattest er ikke dugfrisk længere. Onyeka vil se en del karantæne dage med den stil og skader vil der nok også komme. Evander har klassen og arbejder hårdt for holdet. Nu skrev jeg 5 mand - vi har også Cajuste, men som man kan se så skal der bare een skade til på wingbacks og så er han væk. Desuden er han stadig uprøvet på midten, men jeg har stor tiltro til ham på sigt.

Hvad gør vi? Former vi truppen så det passer med den nye strategi? Hvis vi gør og der kommer et bud på Evander vi ikke kan sige nej til, til sommer eksempelvis. Skifter vi så tilbage til 4-3-3 eller skal vi finde en ny 10'er?

Som vores trup er lige nu så kan vi nemt skifte tilbage til 4-3-3 hvis eks Evander bliver skadet, men det er svært at se at vi over tid kan holde på så gode kanter når udsigten til spilletid er så svær at få øje på (hvis vi ikke spiller med to store angribere i front så får vi hurtigt et problem med 3 kompetente angribere til een plads). Jeg ser en kæmpe udfordring her og noget som den sportslige ledelse er nødt til at adressere.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Når jeg kigger på de her ting så tænker jeg at projektet med at skabe den optimale base for Evander at udfolde sig på, så er det med store vanskeligheder der følger med. Spørgsmålet er så om det er det værd, specielt med tanke på at vi må formode at vi ikke har Evander særligt længe. Han må formodes senest at være væk efter næste sæson hvorefter vi måske skal igennem endnu et systemskifte, men spiller vi fortrinsvis med 3-5-2 med to store angribere i front så har vi sandsynligvis ikke flere kvalificerede kanter på det tidspunkt. Vi kan godt være i gang med at sætte os mellem to stole og med den risiko der er for det, så skal spillet/systemskiftet meget snart til at lykkedes for at være det værd. Vi kan ikke vente en halv eller hel sæson.

Det sagt, så ved jeg godt at vi har 12 point efter fire kampe, men alle med en smule fornuft kan se at det har været mere held en forstand. Det er absolut en kvalitet at kunne vinde kampene til slut - noget vi manglede sidste år - men det er en endnu større kvalitet at have afgjort kampene før slutfasen, så er man heller ikke så afhængig af positiv varians som vi har været indtil nu. Vi har dog ikke været i stand til at skabe chancer nok til retfærdigvis at kunne afgøre kampene før slutfasen og det ser ikke ud til at løsningen er lige om hjørnet. Nu står vi foran foran sæsonens vigtigste kampe, det gælder Rangers FC næste gang. Jeg frygter at vi har været for ambitiøse med systemomlægningen til at kunne lykkedes i Europa. Skotterne er typisk fysisk stærke og kan løbe solen sort. Vores dødbolde tror jeg ikke de får problemer med. Så skal vi score i åbent spil og der skaber vi ikke mange chancer. Det bliver endog meget svært
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

bifr05t
Indlæg: 246
Tilmeldt: 1. dec 2016, 19:27

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af bifr05t »

mousebreaker skrev:
5. aug 2019, 12:35
Hvad gør vi for at løse kant-problematikken?
Jeg ville rigtig gerne have besvaret hele dit indlæg, men puha det ville have taget en fæl masse tid :) Jeg vælger i stedet for at besvare dit spørgsmål vedrørende kant-problematikken.

Jeg føler at vi i øjeblikket står i en rigtig gunstig situation. Vi har lige skippet Kian Hansen afsted til FC Nordsjælland, og har derfor ikke længere tre formidable forsvarsspillere, men kun to, navnligt: Erik og Alexander. Vi har derfor en gylden mulighed for at ændre systemet til en 4-1-3-2 opstilling, og derved få et væsentligt mere offensivt udtryk i spillet. Dette mener jeg giver mening, da vi med den nuværende opstilling, principielt har hele syv spillere:

Kaba
Brumado
Dovbyk
Anderson (venstre kant)
Wikheim
Mabil
Onuachu (hvis han ikke bliver solgt)

der alle konkurrere om 2 pladser oppe foran. Det kan i mine øjne kun skabe frustration, da de alle har det niveau der skal til for at spille superligafodbold.

En 4-1-3-2 ville i hvert fald i mit hoved, kunne løse en række problemer, for eksempel vores manglende offensive udtryk i store dele af de foregående fire kampe. Brumado har som du også nævner, endnu ikke ramt hoved på sømmet, og har sågar ageret forsvarsspiller for AaB :p Jeg ville derfor foreslå en idealiseret opstlling á la:

Hansen
Andersson - Erik - Scholz - Paulinho
Sparv/Okuson/Poulsen
Wikheim/Onyeka - Evander - Mabil/Anderson
Brumado/Dovbyk - Kaba

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne gøre mig til herre og mester over om, hvorvidt dette ville være gunstigt eller ej, men jeg synes i hvert fald, at det kunne være en interessant opstilling at se i aktion.

henker
Indlæg: 1124
Tilmeldt: 13. sep 2009, 09:35

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af henker »

mousebreaker skrev:
5. aug 2019, 12:35


1) Dødbolde
2) Kanterne
3) Overordnet langtidsstrategi og trupsammensætning

sikken spændende tanker du kommer med.

1) jeg tror på Evander skal nok komme med bedre dødbold så længe han træner mere med den.

og jeg må desværre understreg at Poulsen er færdig mand for denne sæson. jeg tror nu at man gerne vil bruger ham i nødtilfælde - hvis der er ingen andre som erstatter for midtbane - så kan Poulsen bare komme ind og vejleder de ny generation :-)

og det står nu mere klarere og klarere at KA arbejder på ny generationer i den ny system.

hvorfor ny system - tror nok, fordi Ka måske kunne godt se at i den 3-4-3 virker ikke optimalt for hold i defensiv og offensiv med boldomgang (mindre boldtab) og mindre huller i forsvarsfront.

kunne man tydelig at den nuværende system virker godt til vores dna.

2) det er præcis den samme tanker jeg tænker på før - at de kanter som vi har Wikheim og Mabil - durer ikke i den system det virker for mig som om at de to er overskud. det kan være derfor at KA sætter dem til angriberfront hvor de er gode til offensiv og driblinger..

men det har jeg slet ikke noget imod at finde par ny stk. som overtager angriberfront i stedet for de to. - hvorfor? Tjo fordi jeg mener at Wikheim er langsom i aftrækkeren og holder bold for længe - han er ofte lidt doven efter at have tabt bold løber han ikke ret ofte efter at tage den tilbage.
Mabil er bare så god med fødder og hans leveringer ved dødbold er ofte lækker - men jeg står fast at han vejer for let..

3) jeg begynder at bliver forelsket i den nuværende system 3-5-2 men jeg er hellere til 5-3-2 ..

den nuværende system har vi bedre boldomgang med bedre leveringsmuligheder og vi lukker bedre huller end forrige sæson. det er tydelig at se.. hvis du ikke opdager det - så prøv at tjekke det. :-)

det er fedt med den system hvor man kan nem ændre fra 3-5-2 om til 5-3-2 hvor wingback trække sig mere tilbage - hvis man beder om mere defensiv formation - man kan jo også bede om mere offensiv hvor man kan bede wingback komme længere frem til 3-3-4 system og arbejder på at scorer mål... det betyder vis at wingback løber ret meget og arbejder meget.. det afslører vis iaftes mellem FCM og AaB at jens lyn måtte forpustet skrifte ud..

man kan nu også se at Erik Sviat bliver udvist og vor forsvarsfront ændres til 4 forsvars kæde. hvor man beder wingback om at trække sig tilbage.. lækker ved den nuværende system som passer meget godt til vores truppen. bare min mening :-)

AltidFCM
Indlæg: 244
Tilmeldt: 4. apr 2018, 00:09

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af AltidFCM »

bifr05t skrev:
5. aug 2019, 13:10
mousebreaker skrev:
5. aug 2019, 12:35
Hvad gør vi for at løse kant-problematikken?
Jeg ville rigtig gerne have besvaret hele dit indlæg, men puha det ville have taget en fæl masse tid :) Jeg vælger i stedet for at besvare dit spørgsmål vedrørende kant-problematikken.

Jeg føler at vi i øjeblikket står i en rigtig gunstig situation. Vi har lige skippet Kian Hansen afsted til FC Nordsjælland, og har derfor ikke længere tre formidable forsvarsspillere, men kun to, navnligt: Erik og Alexander. Vi har derfor en gylden mulighed for at ændre systemet til en 4-1-3-2 opstilling, og derved få et væsentligt mere offensivt udtryk i spillet. Dette mener jeg giver mening, da vi med den nuværende opstilling, principielt har hele syv spillere:

Kaba
Brumado
Dovbyk
Anderson (venstre kant)
Wikheim
Mabil
Onuachu (hvis han ikke bliver solgt)

der alle konkurrere om 2 pladser oppe foran. Det kan i mine øjne kun skabe frustration, da de alle har det niveau der skal til for at spille superligafodbold.

En 4-1-3-2 ville i hvert fald i mit hoved, kunne løse en række problemer, for eksempel vores manglende offensive udtryk i store dele af de foregående fire kampe. Brumado har som du også nævner, endnu ikke ramt hoved på sømmet, og har sågar ageret forsvarsspiller for AaB :p Jeg ville derfor foreslå en idealiseret opstlling á la:

Hansen
Andersson - Erik - Scholz - Paulinho
Sparv/Okuson/Poulsen
Wikheim/Onyeka - Evander - Mabil/Anderson
Brumado/Dovbyk - Kaba

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne gøre mig til herre og mester over om, hvorvidt dette ville være gunstigt eller ej, men jeg synes i hvert fald, at det kunne være en interessant opstilling at se i aktion.
Jeg tror, du har helt ret i, at et formationsskifte vil være langt mere optimalt for den spillertrup, vi besidder. Vi spiller uden kanter - meget uvant FCM -, og det har kunne mærkes på det offensive udtryk siden sæsonstart. Selvom der også har været positive ting ved den nuværende 3-4-1-2/3-5-2, specielt da Paulinho var til rådighed, har der været bekymrende lidt output og chanceskabelse.

Da Erik bliver udvist igår, er vi jo et helt andet hold, der gør brug af kanterne i en 4-4-1 med en Kaba i front, der arbejder stenhårdt - alene. Det var voldsomt at se den forskel og de angreb, vi kunne sætte afsted. Vi sætter Frank Onyeka ned som HB, som i øvrigt gør det fremragende dér også. Vinder luftdueller og samtidig laver han et fremragende løb og assisterer Kabas offsidemål, som ikke var offside :(

Citat Bach Bak:
"Vi går lynhurtigt over til 4-4-1, og når man spiller med Wikheim på en firemandsmidtbane, så bliver det hurtigt til en slags hængende angriber"

Hvor meget bedre var vi lige offensivt efter det systemskifte? Burde vi ikke kigge på, om vi ikke får meget mere ud af vores spillemateriale i en 4-4-1-1 f.eks? Vi har klasse-kanter i Wikheim/Mabil, en klasse 10'er i Evander og derudover noget der ligner en rigtig 9'er i Sory Kaba. Joel Andersson er ingen Rasmus Nissen, der bare vil fremad, men derudover en klassisk full-back, som er lynhurtig.

Et systemskifte sker næppe her op til Rangers-kampene, I know, men hold nu op jeg tror, vi vil få langt mere gavn af vores spillermateriale, hvis vi gik tilbage igen. Og defensiven har desuden været super stærk så nok ingen tvivl om, det er sådan, vi står torsdag. Meeeeeeen, jeg tror ikke, det er nok..

mousebreaker
Indlæg: 2936
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af mousebreaker »

Jeg har også haft en 4-back kæde i tankerne, men jeg tror at trænerteamet og klubben har lagt sig an på at vi fremover skal spille med 3 midterforsvarere. Det ser i hvert fald sådan ud. Selvom jeg selv har skreget på 3-5-2 gennem foråret så ser det ikke optimalt ud i forhold til den nuværende trupsammensætning, det må jeg bare erkende.

Det ser ud til at bestræbelserne for at få det optimale ud af Evander kan komme til at forårsage en stor omvæltning i truppen. Det bør det gøre hvis man fastholder 3 mand i midterforsvaret. Spørgsmålet er så om det er det værd. Jeg kan komme i tvivl

Jeg er enig i at udnyttelsen af truppen ser mere optimal ud med en traditionel 4 back kæde og det kunne give spændende perspektiver. Jeg tror som nævnt bare ikke at det kommer til at ske - i hvert fald ikke før nuværende formation har fået nok tid til at burde lykkedes. Mister man et halvt år på den front hvor det ikke lykkedes så er det et halvt år smidt af de maksimale to år vi kan forvente at have Evander og så skal der bruges mere tid på et nyt formationsskifte. Hvis det så kommer på plads så kan det være vi sælger Evander lige efter og så er vi igen skudt tilbage til start.

Jeg har meget svært ved at finde tid til en Gustav Isaksen i det nye system. Det ville være en katastrofe for akademiet hvis han ikke får det.

Der er virkelig meget der taler imod 3-5-2. Vi får for mange gode spillere til for få pladser.
Vi har i praksis

Sory Kaba
Brumado
Dovbyk
Mabil
Wikheim
Anderson
Isaksen

der skal deles om to pladser
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

EsbenVest
Indlæg: 165
Tilmeldt: 2. feb 2017, 19:10

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af EsbenVest »

mousebreaker skrev:
5. aug 2019, 12:35
Jeg var i hele foråret en fortaler for at vi skiftede til en 3-5-2 formation for at give Evander bedst mulige arbejdsbetingelser. Det giver dog også nogle udfordringer som jeg godt kunne tænke mig at diskutere.

1) Dødbolde
2) Kanterne
3) Overordnet langtidsstrategi og trupsammensætning

2) Kanterne kan hurtigt blive et problem. Vi har to fantastiske kanter i Wikheim og Mabil og et par unge tyre i Gustav Isaksen og Michael Anderson på vej, samt et væld af kanter på udleje. Men i vores nuværende system har vi ikke brug for kanter. Hvis vi antager at Sory Kaba er pengene værd og Brumado får hul på bylden så ser jeg absolut ingen grund til at de to ikke skal starte inde - det skulle da lige være Artem Dovbyk som sagtens kan blive en værdifuld joker. Jeg har i hvert fald en tro på ham. Vi har altså noget der nemt kan udvikle sig til at blive 3 topangribere hvilket vil betyder ca nul spilletid til kanterne - i hvert fald i startopstillingen.

Netop kantspillet har længe været en fast og meget vigtig del af vores spil. Nu fjerner vi alt det for at gøre plads til en ung 21-årig brasilianer! Den vej igennem håber vi at kunne bryde op med det faktum at vi nærmest ikke skabte noget ned gennem midten. Lige nu er det nærmest omvendt - Evander søger alt for meget Brumado i småspillet omkring midten og overser en masse gode muligheder for at spille bredt til wingbacks som er stødt med frem. Vi får derfor en masse små lækre brasserdetaljer at se, men stort set intet fører frem til bare små chancer. Spillet bliver hurtigt for langsomt og det ender med tomgang foran modstandernes felt.

Hvad gør vi for at løse kant-problematikken?
Jeg er enig i dine to andre emner. Derfor svarer jeg kun på den her:

“Vi har to fantastiske kanter i Wikheim og Mabil og et par unge tyre i Gustav Isaksen og Michael Anderson på vej”

Wikheim er mindst lige så god i mellemrum, som han er på kanten, så jeg ser kun det nye system som en fordel for ham. Det kræver dog mere skarphed hos både Wikheim og hans makker oppe foran. Den plads kan Anderson og Isaksen også spille rigtig godt.

Mabil er vores eneste rendyrkede kant, og han bliver desværre tilovers i det nye system. Hvis man tror på sin 3-5-2, bør man sælge.

“Nu fjerner vi alt det for at gøre plads til en ung 21-årig brasilianer!”

Ja, når man har så dygtig en spiller som Evander, skal man spille på en måde, der gør ham bedst muligt. Man har forhåbentlig lært noget af tidligere spillere, man har købt dyrt og med store forventninger uden at tilpasse sin spillestil til dem.

Vi “overser en masse gode muligheder for at spille bredt til wingbacks som er stødt med frem.”

Helt enig. Det her skal Evander blive bedre til. Men vi skal også have vores wingbacks til at spille endnu mere offensivt, hvis vi for alvor skal få gavn af dem. Der lider vi selvfølgelig under, at vi lige nu spiller med en så defensivt orienteret spiller som Cajuste (og Joel i forkerte side). Det bliver forhåbentligt bedre med Paulinho tilbage (eller med Dyhr, hvis han får nogle chancer).

THenry
Indlæg: 1537
Tilmeldt: 5. jan 2015, 20:41

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af THenry »

Jeg synes egentlig, det er gået meget godt med system- og generationsskiftet (Vi får formentlig 2 akademidrenge ind som faste startere i den nye sæson). Resultatmæssigt er der intet at klage over, selvom offensiven hakker lidt, så jeg er fint tilfreds med vores skifte til 3-5-2.

Det er fordele og ulemper ved alle systemer (og i det nuværende er det kanterne - i høj grad Awer, der bliver taberen). Til gengæld får vi Evander i en langt bedre position (og han skal lykkedes for os, hvis vi også i fremtiden vil fiske gode brasser til Heden) ligesom Frank kommer til at spille langt mere naturligt som 8'er. Derudover kan jeg godt lide, at vi får skabt plads til en tredje central midt, da vi har så mange gode midtbanespillere (Håber vi nu får mulighed for at give Cajuste chancen på midtbanen i løbet af sæsonen) og vi kan evt. finde plads til flødedødboldsfoden jf. punkt 1, hvis dødboldsleverancerne bliver for svage. Derudover har vi store beløb allokeret til angriberpositionen, og vi satser vel på at tjene en del penge på angribere over de kommende år, så synes det er rigtig fint, at vi nu kan spille med 2 af vores salgsobjekter på samme tid, hvis vi vil det.

Vores spillemæssige problemer offensivt hænger i høj grad sammen med, at vores wing backs står for lavt, og ikke bidrager nok offensivt, og så bliver spillet for centreret, da wing backs skal holde bredden. Det så egentlig fint ud i træningskampene, hvor vi skabte mange chancer, men Paulinhos skade har vist vores sårbarhed på positionen. Joel er halvt så god i venstre side som i højre, og selvom jeg er vild med Cajuste, så er han altså ikke en offensiv tænkende wing back, hvilket jo er meget forståelig, da han er central midt!

Paulinhos skade har smadret meget offensivt, som jeg ser det. Håber faktisk Dal Hende dukker op som en trold af en æske på torsdag, så vi kan rykke Joel tilbage, hvor han er bedst...

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 3396
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Ravnen »

Spændende tanker. Umiddelbart er jeg ikke så bekymret over vores manglende offensive udtryk, for vi står knaldhamrende stærkt defensivt. Det er noget som FCK har haft stort succes med gennem mange år.
Det vi mangler ligenu, er en angriber som får nogle bolde i kassen. Vi ser blodfattige ud uden Paul. Brumado har indtil videre ikke været en succes, mens Kaba ser lovende ud. Men på så vigtig en plads kan vi ikke vente længe. Når vi først kommer foran i en kamp, giver det holdet noget mere mod offensivt. Indtil da er det godt at have en solid defensiv, vi har lukket 1 sølle mål ind i fire kampe, det er altså en kvalitet som i sig selv giver mange point.

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 2740
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Acebone »

Jeg har ikke særlig meget at basere det på, men jeg har en god fornemmelse med Kaba. Et rigtigt angribermål han fik lavet mod AaB. Kom med det samme ind og stod der, hvor det blev farligt mod AGF.

Han skal nok levere nogle kasser.

Densestar7430
Indlæg: 537
Tilmeldt: 16. aug 2014, 18:06

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Densestar7430 »

Ud fra et defensivt udgangspunkt kan jeg godt forstå, at man har forsøgt sig med en 3-5-2 til EL, men det har jo været alt ødelæggende for vores spil.

Nu da vi både har angriberne og kantspillerne, kunne en 4-4-2 så begynde at give mening? Eller bliver det for offensivt med Evander centralt?

Jesper

Joel - Erik - Scholz - Paulinho

Awer - Evander - Frank - Wikheim

Kaba - Brumado


Alternativt en 4-4-1-1 for at få Evander længere frem på banen:


Jesper

Joel - Erik - Scholz - Paulinho

Awer - Okosun - Frank - Wikheim

Evander

Kaba

Matjavsen
Indlæg: 433
Tilmeldt: 4. apr 2018, 21:38

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Matjavsen »

Jeg tror det vi mangler er en træner fra udlandet som har Europa League erfaring.

ALLE de trænere vi har haft, har haft 0 Europa erfaring, vi har været heldige 1 gang hvor vi er gået hele vejen til gruppespillet og gået videre.



Ellers så burde smart odds ikke kunne finde en træner som kunne være en usleben diamant?


Hvis de fyrer Kent og kommer med det familie pis og tager u19 træneren, så finder jeg den nærmeste spand og kaster op.

THenry
Indlæg: 1537
Tilmeldt: 5. jan 2015, 20:41

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af THenry »

Matjavsen skrev:
9. aug 2019, 09:00
Jeg tror det vi mangler er en træner fra udlandet som har Europa League erfaring.

ALLE de trænere vi har haft, har haft 0 Europa erfaring, vi har været heldige 1 gang hvor vi er gået hele vejen til gruppespillet og gået videre.



Ellers så burde smart odds ikke kunne finde en træner som kunne være en usleben diamant?


Hvis de fyrer Kent og kommer med det familie pis og tager u19 træneren, så finder jeg den nærmeste spand og kaster op.
Jeg tror du skal forberede dig på at finde spanden frem ;)

Hvis KA bliver fyret, så er de mest oplagte kandidater vel Svend Graversen, U-19 træner Henrik Jensen, Jonas Dal eller Jess Thorup, hvis han skulle få sparket i Belgien. Ved de seneste ansættelser har man tydeligt signaleret, at man ønsker at rekruttere folk med kendskab til talentudvikling samt kender og brænder for klubben. Vi kommer slet ikke til at "overdrage" nøglerne til klubben på samme måde som Brøndby gjorde til Zorniger eller FCK til Ståle. Vi har en helt anden struktur og et fladere hierarki, hvor cheftræneren nærmere er mellemleder med begrænset råderum på centrale områder som f.eks. køb af spillere. Jeg tvivler derfor på, at en udenlandsk træner med fint CV med europæiske kampe, kan se sig selv i sådan en position. Og FCM leder nok også efter en anden profil end den udenlandske toptræner, da akademiet spiller så central en rolle i klubben.

En udenlandsk træner kommer kun til FCM for at vinde titler og bruge os som springbræt til en større klub, og i den forbindelse er han ret ligeglad med, om han smadrer talentarbejdet i klubben i jagten på (egen) succes. Zorniger var tæt på at blive mester med BIF, men de er godt nok bombet år tilbage efter hans år i klubben, og derfor er det egentlig ikke overraskende, at de har hentet en erfaren dansk træner med kendskab til talentudvikling ind for at genopbygge klubben efter Zorniger.

Steffen am
Indlæg: 4532
Tilmeldt: 3. sep 2009, 20:52

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Steffen am »

Jeg tror personligt på, hvis det skulle blive til en træner rotation, er der noget større chance for at Priske går op på toppen af pyramiden,
men ellers meget enig med dig THenry, bliver næppe nogen revolution.

Ydersiden
Indlæg: 5
Tilmeldt: 3. jul 2019, 16:33

Re: Energi, Spillet og Opstilling

Indlæg af Ydersiden »

Jeg er helt klart tilhænger af at vi går over til et 4-4-1-1 system, syntes det giver meget mere mening i forhold spillermateriale/kvalitet i klubben. Dertil kommer at et 4-4-1-1 system, i mine øjne, i højere grad er "FCM DNA" i det at det lægger op til hurtigere omstillingspil og flere indlæg til vores stærke targetman/men.
Syntes det er farligt at ændre systemet så fundamentalt for at få een mand til at skinne (Evander), og især har det det sidste halve år været virkeligt svært at se hvad den offensive grundplan er.
Jeg ved godt at Jess Thorup genopfandt FCM med indførelsen af 3-back kæden, men det er bare et noget andet hold der er tilgængeligt nu. Særligt vores backer slet ikke dygtige nok til at bidrage i det offensive til at give den nødvendige bredde.
Efter min mening er det utopi at tro at vi kan udfordre FCK, så længe det offensive udtryk er så usammenhængende og dårligt sat op.
Jeg er meget tæt på at knytte mig til koret, der råber på en ny cheftræner.

Besvar