Jeg deler din bekymring fuldt ud, selvom jeg ikke deler din optimisme om vores chance i %. Jeg vil give os mellem 50-60 %Halkjær skrev: ↑9. apr 2021, 08:16Det er ret så surrealiatisk at være FCM-tilhænger for tiden. Vi spiller noget af det mest uinspirerende og krampagtige fodbold, jeg kan mindes, og alligevel er vi på vej mod the double. Et historisk resultat og en milepæl i klubbens historie.
Måske er det en form for identitetskrise og mentale udfordringer forbundet med nu pludselig at være Danmarks flagskib, som Troels Bech nævnte i Mediano fornyligt. Vi jagter ikke længere på samme måde. Det er os der bliver jagtet. Det forplanter sig i spillet, hvor vi ikke kan fortsætte med udelukkende at fokusere på at levere en overlegen energiudladning. Det er blevet luret og på grund af vores favoritværsighed i samtlige kampe kan modstanderen tillade sig en destruktiv stil. Jeg bliver derfor også meget bekymret når Bak i et andet Mediano program siger han ikke har meget interesse eller tro på det taktiske. Motivation er alfa omega. Det lyder sgu lidt for usofistikeret for fodbold på Champions League niveau og ærlig talt har vi lignet et hold der har manglet en plan. Det ser ud som om der er lidt for meget offensiv frihed og nogle spillere - især Sisto - ligner at de kunne drage nytte af noget struktur.
Når alt det er sagt, så tror jeg vi har omtrent 75-80% chance for at tage mesterskabet i år. Brøndby spiller meget bedre, men det er en ung og smal trup, som kan knække både ved skader, karantæne og presset. Min forudsigelse, formuleret simplistisk, er at vi vinder på andres svagheder, ikke vores egne styrker.
Ifht. Bach Bak: “Thirty per cent of coaching is tactics, 70% social competence,” he told Süddeutsche Zeitung in August - et oversat citat fra Nagelsman (https://www.theguardian.com/football/20 ... ccordingly.)
Jeg ser ikke et problem med det taktiske _som sådan_. Og hvad mener jeg med det? Der ligger en markant udfordring i, vi er blevet læst, men fodbold bliver jo ikke vundet på tegnebrættet. Som du er inde på, så bliver der stillet andre krav til holdet, fordi man altid kommer med favoritværdigheden.
I min optik er det vigtigt at forstå, hvorfor transitionen til et bolddominerende hold der hurtig og effektivt cruiser igennem fase 1 og 2 for konsekvent at komme i stabile fase 3 situationer har været så svær. Og for mig handler det om udgangspunktet.
Spillerne har i vidt omfang levet på principper, der strider imod det ideal. (Og en anden udfordring er, det ideal fortsat vil gælde, når vi skal spille internationalt). Vi har hidtil haft succes med den grundlæggende forståelse at standarder, en god defensiv og omstillingsfodbold er vores ven, når vi skal bide skeer med en tungere klub end os i fck. Med omstillinger mener jeg ikke stå lavt, men vores pres har tydeligvis haft til hensigt at skabe ustabilitet, så angreb primært sker mod en uorganiseret forsvar, og så har presspil den dobbelteffekt at det - hvis det gøres godt - bidrager til en god defensiv. Den type fodbold har holdet været virkelig gode til.
Nu er holdet så i et vadested. Man har nogle spillere, som fortsat passer bedst til den type fodbold - altså et uroligt kampbillede med meget duelspil og fysik, men man har andre som passer mindre godt.
Og jeg ser vores udfordringer siden vinterpausen (og i efteråret men det var maskeret bag en berettiget! undskyldning om mange kampe) sådan, at nu ved ligaen (modsat sidste sæson) at vi bevæger os over mod den mere bolddominerende stil, og de kan derfor give os vores egen medicin.
Den stil kræver spillere af høj kvalitet, fordi den kun er mulig, hvis du har tilstrækkeligt dygtige boldspillere. Og det er her mit _som sådan_ kommer ind. Spillerne har ikke vist sig i stand til at have den konsekvente gode boldomgang og teknik sammen med det nødvendige energiniveau. De virker til at være kommet mentalt en anelse i tvivl, fordi mange af dem har været vant til vores mere kaosprægede stil. Den skal de nu praktisere i deres defensive arbejde, men de skal så snart de kommer på bolden slå helt over og finde ro og teknik frem. Jeg tror fanden det er svært.
Jeg tror, vi har set et mere direkte udtryk (et 18/19 udtryk om man vil) i senere kampe, fordi Priske gerne har ville fjerne lidt af den mentale byrde fra spillerne, så de kan gå ud og spille mere frit, fremadrettet og kaosbetonet. Men skal vi op og være på den her hylde konsekvent, så skal vi før eller siden tilbage til det her spørgsmål: hvordan skaber man kampe som favorit i ligaen og som underdog i europa? Det er jo et spørgsmål som er ganske kendt for fck, nu står vi her så, og det bliver afgørende for vores historiebøger, hvilket svar klubben finder