Sidste dag i BW Loungen

12. april 2024

Som i formentlig allerede ved så er den nye fanzone godt på vej og forventes at stå færdig i løbet af den kommende tid. I den forbindelse skal Black Wolves flytte i helt nye lokaler i den nye fanzone.

FC Midtjylland skal i gang med renovering i vores nuværende lounge i nærmeste fremtid og kampen på søndag er derfor den sidste i Black Wolves’ nuværende lounge.

Kom og vær med til et brag af en fest når vi siger farvel til det gamle og ser frem mod nye, fede og store tider som Midtjylland fans og som Black Wolves!

Vi åbner kl. 15 og står som altid klar med kolde øl og saftige pølser samt burgere!

SES PÅ STADION!