Referat af generalforsamling 2023

6. december 2023

Black Wolves Generalforsamlingen blev afholdt i Fanloungen på MCH Arena søndag den 12. november 2022 kl. 12.00.

 

1. Valg af dirigent

Michael Bach Pedersen er valgt som dirigent og kan konstatere at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

 

2. Valg af referent og stemmetællere

Jannie Nielsen er valgt som referent.

Flemming Agerfeld Pedersen, Kristian Laursen, Jens-Erik Jønch Nielsen, Henrik Bak Poulsgaard er stemmetællere.

 

3. Bestyrelsens beretning

Lasse Dyrby fremlagde beretningen.

Der var debat om den nye fanzone.

Der er ønske om at få nogle af beslutningstagerne fra FCM ned på åbningen af den nye fanlounge.

 

4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år

Indtægter samlet: 1.489.000 DKK.
Udgifter samlet: 1.453.396,83 DKK.
Overskud: 35.905 DKK.

Der var debat om busture. Hvornår skal man aflyse? Er det fornuftigt at sende en bus afsted med kun 10 personer? Skal der være busgaranti i hele landet?

 

5. Fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår at vi holder fast i de nuværende 200 kr.

200 kr. i kontingent for det kommende år er enstemmigt vedtaget.

 

6. Godkendelse af budget for det kommende år

Indtægter:
Medlemskontingenter: 220.000,-
Baren: 200.000,-
Bussen: 450.000,-
Sponsorater: 50.000,-
Arrangementer: 20.000,-
Udlejning: 10.000,-
Hedens drenge / tifo / stemning: 250.000,-
Diverse: 5.000,-

Udgifter:
Administrationsomkostninger: 60.000,-
Indkøb: 100.000,-
Bussen: 530.000,-
Indretning af fanlounge: 50.000,-
Arrangementer: 50.000,-
Frivillige: 50.000,-
Drift af Black Wolves: 50.000,-
Tifo & Stemning: 250.000,-
Diverse udgifter: 20.000,-
Driftresultat 35.000kr.

Den lave omsætning i baren samt grillen skyldes at en økonomisk aftale med FC Midtjylland søges indgået som bevirker at Black Wolves ikke længere skal stå for økonomien i forbindelse med indkøb og salget i baren og grillen.

Hvis der skal laves en økonomisk aftale med FC Midtjylland i forbindelse med den nye fan zone skal det kun være en 1-årig aftale som så kan tages op til revision i forbindelse med næste generalforsamling.

Budgettet er enstemmigt godkendt.

 

7. Indkomne forslag

Forslag 1
§6.2
Ændres fra:
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden den 12. december, indkaldes med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne via http://www.black-wolves.com samt opslag i fanklubbens lokaler.

Ændres til:
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden den 12. december, indkaldes med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig via sociale medier samt mail og via www.black-wolves.com.

Forslag 1 er enstemmigt vedtaget.

Forslag 2
§2.5
Ændres fra:
Black Woles er selvstændig og ikke knyttet til FC Midtjylland økonomisk eller organisatorisk.

Ændres til:
Black Wolves er selvstændig, og ikke knyttet til FC Midtjylland organisatorisk.

Forslag 2 trækkes tilbage: Grundet debat om forslaget og usikkerhed på om det er det rigtige at gøre, trækker bestyrelsen forslaget tilbage. Hvis bestyrelsen finder en ændring nødvendig indkalder denne til ekstra ordinær generalforsamling.

Forslag 3:
§3.3
Ændres fra:
Alle medlemmer får et medlemskort med medlemsnummer.

Ændres til:
Alle medlemmer får et fysisk eller digitalt medlemskort med medlemsnummer.

Forslag 3 er enstemmigt vedtaget.

Forslag 4
(Indkommet forslag fra Claus Kejlstrup)
§16.2
Ændres fra:
Foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, fordeles ligeligt mellem
ungdomsafdelingerne i Herning Fremad og IFS Fodbold.

Ændres til:
Foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, overdrages til FCM Samfund.

Enstemmigt vedtaget.

 

8. Valg af bestyrelse

Michael Back Pedersen og Mogens Larsen genopstiller ikke.

Niels Lind Pedersen modtager genvalg.

Jesper Ginnerup Toftdahl, Lene Bertelsen, Bjarke Grønbæk Pedersen, Ingolf Nørgaard samt Kenn Pedersen opstiller.

Niels Lind Pedersen: 36 stemmer (valgt til bestyrelse for 2 år)
Lene Bertelsen: 30 stemmer (valgt til bestyrelse for 2 år)
Jesper Ginnerup Toftdahl: 25 stemmer (valgt til bestyrelse for 2 år)
Bjarke Grønbæk Pedersen: 20 stemmer
Ingolf Nørgård: 4 stemmer
Kenn Pedersen: 5 stemmer

Suppleant
Opstillet er Jette Solvej Dyrby, Signe Olesen, Bjarke Grønbæk samt Ingolf Nørgård.

Jette Solvej Dyrby: 18 stemmer
Signe Olesen: 23 stemmer (2. suppleant)
Bjarke Grønbæk Pedersen: 27 stemmer (1. suppleant)
Ingolf Nørgård: 5 stemmer

Der var omvalg mellem Jette og Signe, og i anden omgang fik Signe flest stemmer.

 

9. Valg af revisor samt 1. Revisorsuppleant

Revisor: Jimmy Laursen
Første Revisor suppleant: Claus Kejlstrup

 

10. Eventuelt

Buspakke i Jylland 6 kampe til 200kr pr. kamp.

Man bør spørge medlemmer om visioner – især almene medlemmer og ikke kun de som plejer at komme til generalforsamling.

Evt. Heineken i bussen?

Vi skal passe på at vi ikke sælger BW til FC Midtjylland og at vi ikke mister BW’s dna.