Mindeord

15. april 2018

Vi har med stor sorg modtaget beskeden om Bjarke ”Hobitten” Markussens bortgang.
I en alt for tidlig alder har Bjarke forladt os, men hans minde vil for altid leve videre i Midtjylland.

Bjarke har haft en enorm passion for ungdomsfodbolden i klubben og har rejst land og rige rundt med mange af de talenter, der har været igennem FC Midtjyllands talentfabrik.
De fleste ungdomsspillere har han fulgt fra U13 og op til deres debut i superligaen og videre til karrierer i udlandet.
Det bliver en ny hverdag uden Bjarke i og omkring klubben.
Vi vil i den svære stund sende de varmeste tanker til alle de efterladte.

Hvil i fred, Bjarke ”Hobitten” Markussen.
Æret være dit minde.
Lev livet mens du har det!