Kom til Fan Forum 2022

20. september 2022

FC Midtjylland og Black Wolves åbner dørene til Fan Forum, som afholdes i vores lokaler på MCH Arena.

Tirsdag den 27. september afholdes Fan Forum 2022 i Black Wolves’ fanlounge på MCH Arena. Arrangementet har et begrænset antal pladser, så derfor er der tilmelding efter “først til mølle”-princippet. Det er gratis at deltage i Fan Forum 2022.

Dørene til Black Wolves’ fanlounge åbner kl. 18.00, og arrangementet starter kl. 18.30. Der vil til arrangementet være gratis forfriskninger til alle (fadøl, sodavand og vand).

Alle fans er velkomne, og vi håber på at se mange til Fan Forum 2022.

Program for aftenen
Kl. 18.00: Dørene til Black Wolves’ fanlounge åbner (indgang via de store røde døre og foyeren)
Kl. 18.25: Velkomst ved aftenens vært Søren Ross
Kl. 18.30: Overordnet status ved Claus Steinlein og Preben Rokkjær
Kl. 19.00: Kristian Bach Bak om derby og sin nye rolle samt Jonas Dal om Nigeria
Kl. 19.45: Spørgsmål fra salen

Kort pause

Kl. 20.00: Sportslig status ved Albert Capellas og Svend Graversen
Kl. 20.40: Spørgsmål fra salen
Kl. 21.00: Tak for i aften

Tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig Fan Forum 2022, kan du gøre det nedenfor. Tilmelding sker efter “først til mølle”-princippet, og vi lukker for tilmelding, når vi når 200 deltagere.

Klik her for tilmelding

Nye indlæg