Gør som Erik og resten af spillertruppen!

27. september 2019

Forleden dag havde vi som altid lavet et opslag om at man kan donere penge til tifo på vores sociale medier, denne her gang var det så nået lidt længere ud end det plejer og vi fik os en glædelig overraskelse da vores anfører havde spottet det. Det har betydet at Erik på vegne af spillertruppen har sendt et rigtigt flot beløb til tifo kassen, samt smidt en rigtig fed besked om at de er taknemmelig for vores støtte, og håber vi vil fortsætte den flotte udvikling vi har haft gang i på fanscenen, for de har brug for os i jagten på den næste titel, for de vil have mesterskabet hjem til Heden!

Vi håber at nu vi deler denne positive og fede historie, at så kan den være med til at tænde en ekstra gnist i folk, og at det måske gør at man kommer afsted på søndag hvor vi tager imod OB.

Gør som Erik og spillertruppen og støt tifo via MobilePay 60040, vi ses på stadion!

Nye indlæg