Transfer vinter 15/16

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3806
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Kent »

I følge dagens HF er Nikolay ikke en langsigtet løsning. De spillere man gik efter røg alle andre steder hen, og derfor endte man med ham. Man forventer dog ikke, at det bliver forlænget ud over lejeaftalen da han er for løntung (Fulham betaler en del af lønnen i lejeperioden).

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3177
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Acebone »

Tak for den melding, Kent. Hans alder er også lidt atypisk for et FCM-køb, så jeg forventede egentlig også, at vi var et stykke nede på listen her. Måske bliver vi positivt overraskede, men ellers må der knokles videre på en CB med fremtidsperspektiver til sommer.

Kadlec og Singh er dem, jeg virkelig håber på til foråret.

RasmusA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 5. apr 2015, 23:11

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af RasmusA »

Kære alle FCM fans!

Det var godt at se mange af jer til Fan Forum i sidste uge. Forhåbentligt vi kan gøre det til en tradition.

Transfer-vinduet er lukket. Det blev - som næsten altid - hektisk til sidst, men vi er meget tilfredse med, hvordan vi kom ud af det både sportsligt og økonomisk. Da vi jo er en klub, der ønsker et specielt forhold til dem, der følger klubben i tykt of tyndt, tænkte jeg, at jeg her dagen derpå, ville fortælle lidt om det strategiske rationale bag vores ageren i transfervinduet.

Den centrale midtbane: Med Petter Andersson ude af spillet har vi ønsket at tilføre vores offensiv en ny dimension, og det er lykkedes med Harmeet Singh, som vi har fulgt tæt over det sidste år. Med kun Jakob, Tim og Kristoffer på den centrale midtbane følte vi os lidt sårbare over for skader, og tilkomsten af Harmeet giver os mere fleksibilitet, fordi vi nu lidt bedre kan spille med både én og to 6’ere. Samtidig kommer hans fremragende assist-spil helt sikkert holdet til gode. Fra både et sportsligt og økonomisk synspunkt er det en signing, vi kan være stolte af.
Som en ekstra gardering, mens Gemmer er udlejet, har vi herudover hentet Kaan Kairinen, der i vores øjne er Finlands største talent. Han er en decideret 6’er: fysisk stærk, meget dygtig på holden og med et rigtig godt spark. En fremtidens mand. Hvornår han kan bryde ind på holdet er uvist, men han har allerede 50 senior kampe på sit cv, og det vidner om en vis modenhed både fysisk og mentalt.

Det centrale forsvar: Et tophold skal have fire gode centrale forsvarsspillere. Med Jim Larsen og Rasmus Nicholaisen på skadeslisten, og uden Erik Sviachenko og Francis Dickow havde vi brug for mere bredde på den position. Daniel O’Shaugnessy har imponeret alle de sidste to uger, og med Nikolay Budorov er vi nu godt dækket ind. Nikolay er kompromisløs, hurtig og meget duelstærk: kvaliteter vi havde brug for at få tilført med Eriks afgang. Jeg har selv set ham live flere gange i Championship, og han er en solid forsvarsspiller. Vi tror på, at han kan blive en afgørende brik det næste halve år, og derefter må vi så evaluere, om begge parter kan se en fælles fremtid. Lige nu glæder vi os over, at vi i Patrick, Daniel, Kian og Nikolay har fire stærke forsvarsspillere med meget forskellige styrker.

Konklusion: Vores egen vurdering er umiddelbart, at vi går sportsligt styrket ud af vinduet, samtidig med at vi økonomisk set laver profit. Vi håber og tror, at vi har fået lagt 5-10% mere niveau på holdet med den tilgang, vi har fået. Samtidig får vi både Kristian Bak og Rilwan Hassan tilbage, som begge var ude af spillet i næsten hele efteråret. Læg dertil at spillere som Daniel Royer, Awer Mabil og Filip Novak nu har haft seks måneder til at falde til, og vores forventning er, at de alle hæver deres niveau henover foråret.

Akademiet: Mange spørger, om vi med de nye indkøb blokerer for vores spillere på akademiet? Det gør vi ikke. Gennem det sidste halve år har vi givet debut til tre teenagere: Rasmus Lauridsen, Jonas Gemmer og Alexander Munksgaard. Herudover er Mikkel Duelund på trapperne til at få sit store gennembrud. Mere end 35% af alle spilleminutter i efteråret, hvor vi kvalificerede os til 16-dels finalerne i Europa League og næsten fik to point i snit i Superligaen, står der akademispillere bag. Det er FC Midtjyllands DNA at bringe akademispillere igennem til førsteholdet, og det vil det fortsat være. De næste to år er der dog en risiko for, at vi må godt et skridt tilbage på den front, før vi igen kan gå to skridt frem, fordi FCM i sin økonomisk mest trængte periode for to år siden solgte sine bedste akademispillere til udlandet: dem der ellers nu skulle stå på spring til førsteholdet netop nu. Det betyder, at der er et gab på en årgang eller to ned til det næste kuld, som er rigtig stærkt. Når jeg sidder og kigger på vores succession plan for, hvordan FCM-holdet skal se ud to og tre sæsoner ude i fremtiden, kan man kun være optimistisk på akademiets vegne. Der er rigtig meget talent på vej, og bestyrelsen har lavet et klart commitment til, at de unge spillere step by step skal sluses ind på førsteholdet.

Danske spillere: Flere har spurgt, hvorfor vi ikke køber flere danske spillere? For os vil det altid være vigtigt, at kernen af holdet er dansk. At der til enhver tid er en gruppe, der ved, hvad FCM står for, og forsvarer det. Når vi ikke kun kigger på det danske og skandinaviske marked skyldes det, at priserne i den danske liga ofte ikke står mål med den kvalitet man får. Her er markedet i flere andre ligaer i Europa mere attraktivt, og det er muligt at finde mere kvalitet for færre penge. Når det er sagt, er vi meget tilfredse med, at vi i dag har en stærk kerne af skandinaviske profiler op gennem banen: Dahlin/Mikkel, Bak, Poulsen, Sparv, Pione, Olsson osv., og vi har flere spændende danske profiler på vej fra akademiet.

Cyklus: Alle fodboldhold går igennem cyklusser. Lige nu står vi på toppen af en, som er resultatet af de sidste 4-5 års arbejde, der førte til guldet i sommers og Europa League eventyret i efteråret. Flere spillere fra den generation (Sly, Izunna, Duncan, Erik, Francis osv.) har allerede forladt os, og flere vil formentligt gøre det til sommer, men det er en naturlig udskiftning. De sidste to transfer-vinduer har vi med vores indkøb forsøgt at forberede os til den nye cyklus. Kunsten er at gøre overgangen så smidig som mulig ved ikke at skifte for mange ud i samme vindue. Balancen er ikke nødvendigvis let at finde, men vi føler, at vi er startet rejsen fint. Det næste års tid vil en indikation på, hvor succesfuld overgangen bliver.

Til sidst vil jeg ønske alle en god forårssæson. Lige om lidt står vi over for de måske to største kamp i FC Midtjyllands historie.

Forza FCM!

Rasmus Ankersen

mousebreaker
Indlæg: 3446
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af mousebreaker »

Klasse at bestyrelsesformanden finder tid til at forklare klubbens ageren i det netop overståede transfer vindue. Tak for det Rasmus Ankersen. Jeg håber at det kan blive starten på en tradition (rækker man Fanden en lillefinger....)

Jeg synes at klubben har ageret flot i dette vindue. Der er kommet spillere til som man kan have store forventninger til, det hul vi havde på 6'eren har fået en lap på, det samme kan siges om det hul som salget af Erik efterlod. God forberedelse af klubben at kunne få en god løsning på det problem med en lejeaftale, når ønskespillerne hoppede fra kort før vinduets lukning. De spillere som gerne ville væk er også kommet afsted, hvilket giver dejlig ro på bagsmækken. Vigtige lejeaftaler til de unge talenter må heller ikke glemmes. Vigtigt de får spilletid på et godt seniorniveau.

Jeg er meget tilfreds må jeg sige. Lige en sidste ting: forsøger klubben at sætte rekord i antal nationaliteter i en superliga klub :)
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

TheLegend
Indlæg: 154
Tilmeldt: 3. apr 2015, 13:46

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af TheLegend »

Synes virkelig også at det viser format, at bestyrelsesformanden finder herind! Det er bare god stil. Rart at få en gameplan, og vide at det hele ikke er panikkøb, som der er blevet råbt så meget om. Jeg er optimistisk!

Brugeravatar
Arff
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 20. maj 2009, 23:54
Kontakt:

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Arff »

Props for at smide et indlæg herinde, Rasmus! Og fedt med Fan Forum, det var en succes - og beroligende for mange af os ;)

Ifht cyklussen som du omtaler, havde det så ikke været optimalt at undgå lejeaftalerne? Jeg ved, at der blev arbejdet hårdt på at sikre en profil permanent til midterforsvaret, men kunne man have været tidligere ude eller strukket sig længere i forhandlingerne med en af dem der var oppe og vende?
Vi kan tabe, men aldrig besejres

RasmusA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 5. apr 2015, 23:11

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af RasmusA »

Det problematiske ved lejeaftaler er, at du reelt set investerer spilletid, udviklingsopmærksomhed og penge i en anden klubs spiller, og hvis det går godt, har du ingen upside på spilleren. Det eneste scenarie, hvor en ren lejeaftale er en mulighed for FCM er i et scenarie, hvor vi har et akut og meget kortsigtet behov vi skal have løst. Og det er meget sjældent, at det sker.

Leje med købsoption er en anden sag. I mine øjne er det en meget attraktiv måde at teste en spiller på i dit eget miljø, specielt hvis du ikke har haft mulighed for at fuldføre hele scouting-processen på spilleren. Med Kristoffer Olsson havde vi stor succes med den model, og det er det, vi forsøger, at gøre med Nikolay og Bödvar. Leje med købsoption miniminerer din økonomiske risiko, men samtidig beholder du med købsoptionen den potentielle upside på spilleren. Jeg er personligt en stor fan af den model.

Så for eksempel i forhold til Nikolay, så kendte vi ham i forvejen, men vi blev først opmærksomme på, at han var en mulighed for os, i de sidste 48 timer af vinduet. På det tidspunkt er der for stor risiko for både spiller og klub ved at lave en permanent kontrakt, og så besluttede vi i stedet os for at se hinanden an og hjælpe hinanden det næste halve år. Hvis alt går godt er der ikke noget i vejen for, at samarbejdet kan fortsætte.

hviid
Indlæg: 435
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Geografisk sted: Tallinn/Struer

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af hviid »

Hej Rasmus,
Super du tager dig tid til at skrive lidt herinde. Kan du løfte sløret lidt for, om der har været købstilbud på nogle af vores andre spillere udover de tre, der er smuttet? Og hvor stor er interessen for Pione (du kender vist hans agent ;-) )?

Chiquizito92
Indlæg: 135
Tilmeldt: 17. jul 2015, 12:32

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Chiquizito92 »

Hey Rasmus - Pisse fedt at du tager dig tid til fansenes interesse i transfervinduet. Virkelig god stil - Hatten af for det!

Haaber du maaske kan klare et par spoergsmaal mere ;)

- Nu er du selv inde paa, at FCM normalt ikke vil benytte sig af rene lejeaftaler. Er der ogsaa en koebsoption paa O´Shaugnessy, eller er han netop hentet ind "udelukkende" som en gardering grundet usikkerheden omkring Jim Larsens skader? Med andre ord, er han en spiller, som man ser potentiale og fremtidsmuligheder i ogsaa?

- Videresendingen af Rasmus Lauritsen (som du selv naevner som et eksempel paa af man stadig giver de unge chancen i FCM, eksemplificeret ved hans debut) undrede migselv og flere andre herinde. Han havde vel egentlig gjort det rigtig godt i baade Youth League og Reserveligaen, og lignede for mig og se en af de naeste unge paa vej frem. Kan du loefte sloeret for, hvorfor man sendte ham videre (Steinlein udtalte jo ogsaa selv "at han var sikker paa, at RL ville blive Superliga spiller en dag) ?

- Er den unge svenske angriber, som man koebte tidligere i januar, tiltaenkt en plads i 1. holdstruppen eller i foerste omgang ungdomsholdet?

TrueWolfMidt
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 4. aug 2011, 11:46
Geografisk sted: 7400 Snejbjerg.

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af TrueWolfMidt »

RESPEKT! ! Rasmus Ankersen. Tror ikke andre ledere inden for dansk fodbold, går på fansenes hjemmeside og forklarer sig vedrørende transfervinduet.

RasmusA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 5. apr 2015, 23:11

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af RasmusA »

Lad os tage et par stk mere ja

1) O´Shaugnessy: FCM og Brentford er jo reelt under samme tag, så hvis vi synes, at Daniel har potentiale, når vi kommer en måned eller to længere hen, og hvis han stadig er glad for at være hos os, er det ikke et problem at lave en permanent aftale. Han er ikke bare hentet ind som backup, men fordi vi tror, han har et stort potentiale. Som helt ung blev han spottet af Lyon, røg så til Metz, har været til prøvetræning i Liverpool, før han kom til BFC.

2) Rasmus L: Nogle gange må man erkende, at hvis der er for langt til spilletid for en ung spiller, så er det bedre, at han kommer et andet sted hen og udvikler sig. I Rasmus' tilfælde var vurderingen, at med de spillere vi havde i førsteholdstruppen, dem vi ville bringe ind og de andre, der kommer nedefra, så var det bedste for ham at komme videre i karrieren. Men det er en meget interessant diskussion, for der er jo mange akademispillere, der ender som superligaspillere i andre lavere rangerende klubber end FCM (tag bare Hvilsom, Rasmus og Bøge i Hobro). Samtidig kan vi jo også tage fejl og lade en spiller gå, som så viser sig at brage igennem et andet sted (for eksempel Martin Braithwaite) og en af vores opgaver i fremtiden er at knække koden til, hvordan vi får et kick-back økonomisk på de spillere, som vi lader gå. Det arbejder vi lige nu med et par modeller for.

3) Den svenske angriber er akademispiller.

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4143
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Ravnen »

Super skønt at du skriver herinde Rasmus Ankersen. Det kvalificerer det hele, skaber en større forståelse og skaber sammenhold. Respekt!

O
Indlæg: 269
Tilmeldt: 6. dec 2015, 10:49

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af O »

Hej Rasmus

Vil blot tilslutte mig de andre, og udtrykke min påskønnelse af, at du tager dig tid til at interagere med os fans. Det er virkelig format og temmelig unikt, hvad jeg ved af, så bliv endelig ved med det :)

Hvis du stadig hænger i, kunne jeg godt tænke mig at høre nogle ord om Bödvar Bödvarsson - gerne hvilken type han er, hvad hans spidskompetencer, men også udfordringer er.

Brugeravatar
pr0j3ct
Indlæg: 1402
Tilmeldt: 13. apr 2010, 20:03

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af pr0j3ct »

Ja fin gestus af Rasmus og rart at høre lidt omkring ledelsens syn på og tanker bag, vinduets transfer, lejemål, akademiet og tiden fremadrettet.

God stil ;)

Brugeravatar
Arff
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 20. maj 2009, 23:54
Kontakt:

Re: Transfer vinter 15/16

Indlæg af Arff »

På aoh.dk står der, at Nikolay Bodurov havde haft tilbud fra Nordsjælland tidligere i januar måned, men at han ikke ønskede at skifte der til.

"- Jeg havde fået en sms fra min agent, da jeg vågnede i mandags. Han spurgte, om jeg var interesseret i at komme til Danmark, fortæller Nikolay Bodurov.
- Så jeg ringede min agent op og sagde: Jeg kender godt til Nordsjælland, og jeg er ikke interesseret. Vi skal finde noget andet. Men han sagde: Nej, nej, det er ikke Nordsjælland. Det er FC Midtjylland, der vil have dig. Det var jeg straks interesseret i, smiler den 29-årige bulgarer.

- Sportsdirektøren (Claus Steinlein, red.) har fortalt mig, at det er et ungt hold, og at jeg kan hjælpe med min erfaring.

http://aoh.dk/artikel/bulgarsk-bulldoze ... cn-for-fcm
Vi kan tabe, men aldrig besejres

Låst