Både Peter Sørensen (
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/pet ... trukturen/) og Thomas Thomasberg (
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/tho ... kamptider/) udtaler på bold.dk hver deres kritik af den afktuelle ligastruktur. Selvom det er forskellige ting, de tager fat i, relaterer de sig til hinanden, idet de begge gør opmærksom på problemer vedrørende nedrykningsslutsspillet og inddelingen af hold i to grupper.
Jeg er generelt enig med dem der mener, at man skal give den nye ligastruktur tid til at implementere sig og derfor ikke ændre for meget på tingene efter blot 1-2 sæsoner. Jeg synes dog, at der tegner sig et generelt problem med de to puljer, hvor holdene kan begynde at tænke i andre resultater end sejre. Det er uheldigt, for selv om strukturen med de to nedrykningspuljer i den grad har styrket spændingen og dermed underholdningsværdien i forårssæsonen, så skal man stadig huske på, at der altså er tale om sport. Det fungerer ikke, at et nederlag eller en uafgjort, kan være det bedste resultat for en klub.
Hvorfor foretager man dog ikke en simpel lodtrækning, så klubberne ikke længere kan regne på, hvem man står til at komme i pulje med ved et givent resultat? Man kunne bare lave fire bowler, der hver især indeholdt to hold (14 + 13, 12 + 11, 10 + 9, 8 + 7) og på den måde sikre den størst mulige sportslige retfærdighed.
Jeg er overordnet set rigtig glad for den nye struktur, da jeg synes den gamle med 3 kampe mod hvert hold var helt håbløs.Derfor er det også ærgerligt, at den skal undermineres at utilfridshed med sådanne indbyggede børnesygdomme. Jeg synes simpelthen, at der er for ringe, at nedrykningsslutspillet ikke inddeles på en mere intelligent og sportsligt retfærdigt måde.